UNG:DOX

Hendes liv som vagabond, feministisk aktivist, model, ‘stof-bruger’ og sexarbejder deles med og kommenteres af hendes mange følgere og det bliver poetisk fortalt i denne performative dokumentar, der giver et indblik i Evas offline verden, der ligger tilgængeligt online. Filmen, med sin performative stil, lægger op til en kritisk diskussion om brugen af medier, identitetsdannelse gennem medier, vores moderne digitale tilværelse og hvordan vores digitale selvportrætter kan give os styrke, men også gøre os udsatte.

Filmen følger Edwin og Naomi, der i denne ‘coming-of-age’ film, viser hvordan teknologi kan holde forhold ved lige og bidrage til at selvtillid og accept af en selv kan få lov at blomstre i en tid, hvor der er nemt at være ensom, selvom man er i konstant kontakt med alle.

Vi bliver taget med bag kulissen, og ser hende i studiet, på verdensomspændende tours, til møder med hendes manager, møder med hendes fans og når hun slapper af med hendes familie i Norge. Alt sammen giver et betagende indblik i den talentfulde Aurora og hendes musikalske univers. Filmen giver indblik i musikkens verden, konflikten i når kreativiteten der møder industrien og den kunstneriske proces’ paradokser. Vi skal tale om musikbranche, kreative erhverv og tilblivelsen af den succesfulde musik.

Bl.a. følger vi den 16 årige Austyn Tester, der er en ny stjerne i live-broadcast økosystemet, som med sin blå-øjede optimisme langsomt og stødt udvider sin online fanskare af teenage-piger, i sit forsøg på at undslippe sin tilværelse i det rustikke Tennessee og blive et kendt navn. Filmen er et fantastisk indblik i en moderne tidsalder, hvor al digital ‘content’ er god ‘content’, hvor lige muligheder (næsten) eksisterer gennem internettets tilgængelighed og hvor opmærksomheden fra andre gennem en skærm kan være altafgørende.

Gennem rekonstruktioner, arkivmateriale og interviews med kollegaer og venner, tegner filmen et dybdegående portræt af en mand, der kæmpede for at kaste lys på neo-nazismen og højeradikales frembrusen i Sverige og resten af Europa, for at gøre sit til at holde det i ave. Vi befinder os i 1990’ernes Sverige, men filmen er oplagt til at tale om (kritisk) journalistik anno 2019 og højredrejningen i de politiske landskaber i Danmark, Sverige og resten af Europa.

Da Boris Yeltsin trådte tilbage som præsident i 1999 gav han posten videre til Putin, der da var statsminister, blev Mansky ansat til at filme Putin til en tv dokumentar, der skulle hjælpe ham med at bevare magten, når det officielle valg skulle komme i 2000. Nu er Mansky vendt tilbage til sine gamle optagelser, som giver os helt intime og aldrig før sete scener fra den skelsættende periode i Ruslands historie. I bagklogskabens lys reflekterer Mansky over perioden, politiske venner, der blev til opposition og de store aktørers bekendelser og hvad det varslede. En perfekt film til at forstå Ruslands politiske klima, politiske spil og en af verdens mest kendte stormagtsoverhoveder.

Fra Athens banebrydende eksperiment i selvstyre til kapitalismens rødder i middelalderens Italien til USA’s opgør med sin racistiske fortid og det voksende skel mellem rig og fattig, kigges der på demokratiets udseende før og nu. Filmens præmis er; ønsker vi at leve i et demokrati, må vi spørge hvad det er. Og for at give diverse perspektiver på hvad svaret kan lyde, bliver et hold mennesker med baggrund i alt fra teori, aktivisme, fabriksarbejde, at være asylansøger og tidligere præsident, taget med på råd for at forbinde fortid og nutid, det emotionelle med det intellektuelle og det personlige med det politiske. Filmen ønsker at inspirere os til at tænke over demokrati og dets historie, og er oplagt til at gøre netop dette.

Filmen kaster lys på retssagen både fra forsvarer og anklagers perspektiv, fra hvordan de planlægger deres sag og finder vidner, til hvilke forståelser af sagen og krigen de forskellige parter har. Vi hører både fra dem der var ofre for Mladics handlinger og dem der betragter ham som en folkehelt. Filmen, der giver os et dybdegående indblik i både eftermælet på Den Bosniske Krig og hvordan den internationale domstol fungerer, lægger op til et tilbageblik på krigen og på at undersøge det internationale retssamfund nærmere, herunder hvordan forpligtelserne påvirker medlemslandene – også Danmark.

Filmen sætter fokus på mennesker, der er under behandling i moderne tid, før, under og efter et indgreb og de følgevirkninger, positive og negative, der følger. Men filmen fokuserer også på den kontroversielle Dr. Robert Heath, der i 1950’erne udviklede DSB metoden og lavede forskellige tvivlsomme eksperimenter. Filmen er oplagt til at kigge nærmere på fremtiden (og fortiden) inden for anvendte neuro-psykologiske metoder og til at diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning.

Filmens stilistiske og æstetiske greb viser os menneskets afhængighed af jorden og udvindelsen af dens goder, vores tæmning af en ellers ustyrlig natur og vores fascination af dets urkræfter samt sorg over tabet af vores uskyld heroverfor. Filmen kaster bolden op til at tale om geologiske processer forstyrret af menneskelig manipulation både naturvidenskabeligt og samfundspolitisk, herunder hvilke innovative naturvidenskabelige og sociale ideer, som er menneskets force, kan bruges til at påvirke jorden i positiv retning denne gang.