Se Mike Day’s ‘The Islands and the Whales’ over hele landet og på Færøerne lørdag d. 25. marts, når CPH:DOX præsenterer en simultanvisning af filmen efterfulgt af en debat om Færøsk identitet og hvalfangst.

Færøernes fiskerikultur i skyggen af havenes forurening og en usikker fremtid. En billedskøn film om tillid og sammenhold.

Færøernes storslåede natur lægger en smuk, dramatisk ramme om indbyggernes liv. Og om ‘The Islands and the Whales’, en billedskøn film fra øriget, hvor menneske og natur har levet med og af hinanden siden tidernes morgen. Men tiderne skifter, og nu er menneskets aftryk på planeten også nået helt op nordpå. Forureningen af havene gør fiskene giftige og folk syge. Men fiskeriet er en integreret del af færingernes kultur og selvforståelse. En læge med et godt hjerte er fanget i dilemmaet i midten. Skal han insistere på, at hans medborgere må indrette sig efter omstændighederne og måske endda finde andre måder at ernære sig på? Eller skal han acceptere, at fiskeriet og de nære bånd til naturen er en så indgroet del af øernes kultur, at de ikke lader sig ændre? Udenlandske aktivister agiterer for det første, men sammenstødet mellem de to verdenssyn bliver aldrig to-dimensionelt i denne fængslende film om traditioner, sammenhold og tillid i skyggen af en usikker fremtid.

Landsdækkende visning d. 25 kl. 16

D. 25/3 er der landsdækkende visning klokken 16. I Grand vil filmen blive efterfulgt af en debat om færøsk identitet, kultur og tradition, hvor du denne gang kan møde filmens instruktør i panelet. Desuden kan du møde Rógvi Nybo, der er vokset op på Færøerne og længe har beskæftiget sig politisk med grindedrab i forbindelse med, at Færøerne de sidste 30 har været under angreb udefra samt Elisabeth Vestergaard, antropolog og Professor Emeritus, der har mange års erfaring med færøsk kultur, folk og identitet. Debatten bliver modereret af den dansk-færøske journalist Marita Hoydal fra Nordisk Samarbejde.

VISNINGER

Filmen vises kl. 16 i følgende biografer (klik for billetkøb)

Bibliografen i Bagsværd

Biffen Nordkraft i Aalborg

Bio Næstved

Biografen Glamsbjerg

Cinema 3 i Skive

Fanø Biograf

Humle Bio i Humlebæk

Ikast Bio

Kino 1-2-3 i Thisted

Korsør Biograf Teater

Kosmorama Skælskør

MusikTeatret Albertslund

Nicolai Bio i Kolding

Reprisen i Holte

Ringe Bio

Ry Biograf

Tisvilde Bio

Victoria Teatret i Sorø

Filmen vises også på følgende særlige spillesteder

Kulturhavn Gilleleje

Nordatlantisk Hus i Odense

Nordens Hus i Torshavn, Færøerne

Nordsøen Oceanarium i Hirtshals

Læs mere om filmen. Se filmens trailer.