I 2017 præsenterer CPH:DOX, Københavns internationale dokumentarfilmfestival, for første gang et samlet skoleprogram for elever i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Skoleprogrammet byder på en række nye og aktuelle dokumentarfilm, skræddersyede undervisningsmaterialer, live debatter, videoworkshops, filmkonkurrencer og meget mere.

CPH:DOX løber næste gang af stablen den 16. – 26. marts 2017.

Læs meget mere om CPH:DOX for børn og unge her.

Den 14. december 2016 udkommer skoleprogrammet på tryk og web, og det vil vi gerne fejre med både nye og gamle samarbejdspartnere – ikke mindst de mange gymnasielærere vi de sidste mange år har afviklet UNG:DOX sammen med, og som vi håber at kunne samarbejde med igen i 2017!

Derfor vil det glæde os at se dig til programlancering i Cinemateket den 14. december. Vi præsenterer skoleprogrammet med et par fremhævede højdepunkter og viser derefter en snigpremiere på en af de udvalgte dokumentarfilm. Vi runder af med et glas bobler i Asta Bar og en mulighed for at tale med filminteresserede kollegaer og festivalfolk.

CPH:DOX lancering af skoleprogram

Cinemateket, Gothersgade 55

Onsdag den 14. december 16:30

Hele rygraden i CPH:DOX’s skoleaktiviteter er vores samarbejde med lærerne, og vi vil derfor rigtig gerne benytte denne lejlighed til at hilse på dig og tale nærmere om, hvordan CPH:DOX’s nye skoleprogram vil kunne bruges i netop din undervisning. Vi håber, du har lyst til at komme.

Arrangementet er gratis, men husk at tilmelde dig til projektleder Marie Ørbæk på marie@cphdox.dk.