Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Young and Alive

Matthieu Bareyre, 94 min

France, 2018

Young and Alive

Frankrigs ungdom i et generationsportræt fra årene siden Charlie Hebdo, optaget på gaden og med blikket rettet mod en uvis fremtid.

Integration, oprør, identitet og politik. 'Young and Alive' er et generationsportræt af Frankrigs ungdom, optaget på gaden - og om natten - hvor de unge overtager byen, og hvor de selv tager ordet. Som et kollektivt interview i ånden fra klassikeren 'Chronicle of a Summer', men med en rastløs energi, der spejler de unges. Hvis de har én ting til fælles, er det en uvis fremtid. Fra den hvide middelklasse til de arabiske og afrikanske unge i Paris, og til en ung gadepoet, der kunne være en fransk Jean-Michel Basquiat. De politiske ledere fra Valls til Macron synes til gengæld at befinde sig på en anden planet. Der er både engagement og modløshed at spore hos de velartikulerede unge, mens de tumler rundt i den parisiske nat, hvor electro-musikken pumper fra klubberne og butikkernes glasfacader frister med luksusvarer, som de færreste af dem kommer til at få råd til. Et viltert og vitalt kor af stemmer og holdninger, optaget over de tre turbulente år siden Charlie Hebdo.

Instruktør: Matthieu Bareyre
Land: France
År: 2018
Varighed: 94 min
Serier: EUROPE
Kategori: Politik
Tags: Europa Ungdom
Vis mere info
Producer: Valéry du Péloux
Produktionsfirma: Artisans du Film
Vis mindre info