Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



The Disappearance of My Mother

Beniamino Barrese, 100 min

Italy, 2019

The Disappearance of My Mother

Filmskaberens mor har besluttet sig til at forsvinde - men det bliver ikke uden kamp. En kærlig og usædvanlig mor/søn-historie med kameraet som vidne.

Benedetta Barzini har tænkt sig at forsvinde. Efter et langt liv, først som international fotomodel i 1960'erne og siden som radikal marxist, feminist og mor til fire, har hun fået nok af det hele. Men hendes søn Beniamino vil ikke give slip. Han filmer hende og sig selv, som han har gjort, siden han var helt ung. Kameraet elsker den elegante og uendeligt karismatiske Bernadetta, men hun hader det tilbage. Og netop hans kamera bliver vores vindue til et dybt usædvanligt mor/søn-forhold i en dybt usædvanlig film. En turbulent, kærlig og intim historie, der ikke ligner nogen anden familie-fortælling i første person. For selvom hun har annonceret at hun har besluttet sig for at forsvinde - ud i den kosmiske intethed eller bort til en øde ø - er Benedetta til det sidste en kvinde med markante holdninger til alt. Ikke mindst til mode- og reklamebranchen med dens kyniske og sexistiske måde at sælge den kvindelige krop tilbage til kvinderne selv. Men også til hendes søns projekt.

Instruktør: Beniamino Barrese
Original Titel: The Disappearance of My Mother
Land: Italy
År: 2019
Varighed: 100 min
Serier: DOX:AWARD
Kategori: Dox:Award
Tags: Familie Personlig Kærlighed
Vis mere info
Producer: Filippo Macelloni
Produktionsfirma: Nanof
Vis mindre info