Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



CPH:MEETINGS - Flygtninge og frivilligt hjælpearbejde

CPH:MEETINGS - Flygtninge og frivilligt hjælpearbejde

Visning af filmen 'Humanity on trial' efterfulgt af paneldebat om flygtninge og frivilligt hjælpearbejde.

Da flygtningekrisen rammer Europa, smider den unge dansker Salam alt hvad han har i hænderne og rejser til Grækenland for at hjælpe. Salams historie fortæller os om de absurde juridiske uretfærdigheder, der opstår i kølvandet på hans hjælpearbejde, men det er også en historie om en person, som ligesom så mange andre, frivilligt bruger deres hverdag på at hjælpe personer i nød. Med denne paneldebat stiller vi skarpt på medmenneskelighed, flygtninge og frivilligt hjælpearbejde. Hvad får nogle til at smide alt, hvad de har i hænderne og frivilligt hjælpe andre? Burde vi være flere, som gjorde det samme eller er det nok at naboen gør det? Og løser civilsamfundets frivillig-drevne sociale hjælpsbevægelser i virkeligheden problemer som staten og store nødhjælpsorganisationer burde løse?

I panelet sidder Michala Clante Bendixen (Refugees Welcome), Mads Nygaard (Venligboerne), Ditte Bloch Noer (frivillig, Mellemfolkeligt Samvirke), Niels Nymann Eriksen (præst) og Manilla Ghafuri (underviser, storyteller og debattør). Moderator: Louise Stigsgaard (forfatter og redaktør på 360°).

Original Titel: CPH:Meetings - Flygtninge og frivilligt hjælpearbejde
Serier: CPH:MEETINGS
Kategori: Talks
Tags: Talks