Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Transnistra

Anna Eborn, 95 min

Sweden, 2019

Transnistra

Unge Tanya er boss i sin gruppe af drengevenner i Anna Eborns smukke ungdomsfilm fra et glemt hjørne af verden.

Det er sommer, tiden står stille og man har kun det sjov, man selv laver. Unge Tanya driver omkring med vennerne, en flok rastløse teenage-drenge, for at slå tiden ihjel. Men selvom luften er tyk af testosteron er det Tanya, der er boss. Uden at det bliver sagt højt fornemmer man, at de alle sammen er lidt forelskede i hende - og hvem ville ikke være det? Den karismatiske unge kvinde håndterer flokken med fast og kærlig hånd. Forladte bygningsruiner og frodige skovområder er et kollektivt fristed i Anna Eborns impressionistiske gruppeportræt fra et glemt hjørne af verden. For hvis man ikke lige kan placere Transnistrien på verdenskortet er man nok ikke den eneste. En tidslomme og tidligere sovietisk satellitstat, klemt inde mellem Moldova og Ukraine, som med sin knap halve million indbyggere har erklæret sin nationale uafhængighed og sin fortsatte loyalitet over for kommunismen. Området bare ikke anerkendt som et land af det internationale samfund, og fremtidsudsigterne er overskyede. Den perfekte setting for en noget nær perfekt ungdomsfilm.

Instruktør: Anna Eborn
Land: Sweden
År: 2019
Varighed: 95 min
Serier: ARTISTS & AUTEURS
Kategori: Kunst
Tags: Ungdom Sommertid Feminisme
Vis mere info
Producer: David Herdies, Michael Krotkiewski
Produktionsfirma: Momento Film
Vis mindre info