Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Normal

Adele Tulli, 70 min

Italy, Sweden, 2018

Normal

Æstetisk gennemført billedsatire over de normer, der dikterer hvordan drenge bliver til rigtige mænd og hvordan piger skal opføre sig.

Hvem bestemmer, hvad der er normalt? Og måske endnu vigtigere: Hvordan siver det normale ind i vores liv og bliver til normer for hvordan vi - og ikke mindst alle andre! - skal leve? Det svarer Adele Tulli på ved simpelthen at betragte verden omkring sig, til normernes diktatur toner frem. Kønsroller er noget, der bliver til over tid og ved at blive gentaget igen og igen i nye varationer over gamle værdier. Pigerne bliver klædt ud som prinsesser, mens drengene går til motorcykelløb og spiller computer, indtil de er gamle nok til at gå til et kursus i, hvordan en rigtig machomand opfører sig. Tulli selv nøjes ikke med at betragte tingene fra afstand. Med et listigt indgreb i samspillet mellem billede og lyd bliver 'Normal' nemlig til en kritisk refleksion over de kræfter, der former vores liv. Satire og politisk analyse i ét og samme æstetisk gennemførte  greb.

Instruktør: Adele Tulli
Land: Italy, Sweden
År: 2018
Varighed: 70 min
Serier: HIGHLIGHTS
Kategori: Hits
Tags: Feminisme
Vis mere info
Producer: Valeria Adilardi, Luca Ricciardi, Laura Romano, Mauro Vicentini
Produktionsfirma: FilmAffair
Vis mindre info