Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



16 Sunrises

Pierre-Emmanuel Le Goff, 110 min

France, 2018

16 Sunrises

Space is the place! Et halvt år på den internationale rumstation i en både episk og poetisk skildring af astronauternes hverdag.

I november 2016 rejste den franske astronaut Thomas Pesquet afsted på sin første mission i rummet. Seks vægtløse måneder i kredsløb om jorden på 450 kilometers afstand sammen med et internationalt team af kolleger - og med et eksemplar af Saint-Exupérys eventyrlige rumklassiker 'Den lille prins' i bagagen. For som Pesquet siger, er det ultimative mål med missionen at give børn og unge noget at drømme om. '16 Sunrises' er på samme bevingede frekvens, og missionen lykkes til fulde i en film, der forener forskernes hverdag ombord med en poetisk dimension. Formatet er episk, og affyringen og landingen er vanvittigt spændende at følge. Men den internationale rumstation er samtidig et internationalt semi-utopisk projekt i både teori og praksis, hvor alle verdens lande bidrager. Professionalismen og kammeratskabet er gribende, og det samme er realismen. Det bedste af det hele er dog, at det næsten er som at være der selv.

Instruktør: Pierre-Emmanuel Le Goff
Original Titel: 16 levers de soleil
Land: France
År: 2018
Varighed: 110 min
Serier: CPH:SCIENCE
Kategori: Viden
Tags: Eventyr
Vis mere info
Producer: Pierre-Emmanuel Le Goff
Produktionsfirma: La vingt-cinquième heure
Vis mindre info