Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Our Time

Carlos Reygadas, 173 min

Mexico, Germany, France, Sweden, Denmark, 2018

Our Time

Et nærmest kosmisk trekantsdrama i det helt store western-format, med mexicanske Carlos Reygadas foran og bag kameraet.

Man kan ikke beskylde mexicanske Carlos Reygadas for at tænke småt. Hans seneste film er et visionært billedbombardement i det helt brede format, der synes at rumme hele verden i dens næsten kosmiske totalitet. Men både indsats og risiko er højere end nogensinde før. Reygadas og hans kone Natalia optræder nemlig selv i hovedrollerne som ægteparret, der har aftalt at leve i et åbent forhold, men som har svært ved at balancere med konsekvenserne af deres beslutning, da hun indleder et lidenskabeligt, seksuelt forhold til hans assistent på den farm, hvor de bor. Og med en spilletid på tre tætpakkede timer får kompleksiteten i trekantsdramaet både tid og rum til udfolde sig i al sin psykologiske og fysiske vælde. Den nærmest kropslige materialitet hos Carlos Reygadas spejler sig i omgivelserne. Fra de storslåede, mexicanske landskaber, hvor de lokale teenagers ryger sig skæve og hænger ud, til tyrenes voldsomme slagsmål i tågen og de omstrejfende hunde. Episk som en metafysisk western, men intimt som et kammerspil.

Instruktør: Carlos Reygadas
Land: Mexico, Germany, France, Sweden, Denmark
År: 2018
Varighed: 173 min
Serier: AUTOFICTION
Kategori: Fiktion
Tags: Familie Romantisk
Vis mere info
Producer: Jaime Romandia, Carlos Reygadas
Produktionsfirma: Mantarraya Producciones, NoDream Cinema
Vis mindre info