Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



My Nudity Means Nothing

Marina de Van, 81 min

France, 2019

My Nudity Means Nothing

Den franske underground-diva Marina de Van i en grænseoverskridende dagbogsfilm om sex, psykologi og selvbevidsthed.

For femten år siden spillede hun hovedrollen som selvfortærende kannibal i sin egen psycho-horrorfilm 'In My Skin'. Og nu er den franske underground-diva Marina de Van tilbage foran kameraet i en film, der radikalt og med dagbogsagtig intimitet opløser grænserne mellem privatliv og performance. Nøgenheden er helt bogstavelig, og Marina de Van sparer hverken sig selv eller sin krop i en film, der helt uden filterhandler om seksualitet, begær og identitet hos en kvinde i 40'erne. Der er en næsten snerrende foragt for enhver middelmådighed i 'My Nudity Means Nothing', som tager autofiktionens grænseoverskridende muligheder til et helt nyt niveau. Men samtidig er der mere mening bag, end filmens selvudslettende titel påstår. Som en refleksion over livet og kvindeligheden i første person ental, er Marina da Vans helt nye film også en tekst, der forholder sig til sig selv. Cool, kompromisløst og med attitude.

Instruktør: Marina de Van
Land: France
År: 2019
Varighed: 81 min
Serier: AUTOFICTION
Kategori: Kunst
Tags: Feminisme Edgy Erotik Performativ Seksualitet
Vis mere info
Producer: Jean-Luc Ormières
Produktionsfirma: Just Sayin' Films
Vis mindre info