Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Badiou

Gorav Kalyan, Rohan Kalyan, 84 min

United States, France, 2018

Badiou

Et filosofisk portræt af Frankrigs store tænker, der har viet sit liv til at bygge bro mellem tanke og handling, det politiske og fællesskabet.

Nietzsche skrev, at al filosofi er en biografi over tænkeren selv. Alain Badious liv foreslår, at det modsatte også er tilfældet. Fra sin fødsel i Marokko til maj '68, og til sit sene arbejde som en nomadisk intellektuel i offentlighedens stormfulde midte, er hans liv i sig selv et komplekst og tankeprovokerende værk. Som en af Europas store nulevende tænkere har den 82-årige Badiou viet store dele af sit liv til at bygge bro mellem tanke og handling, med et glødende politisk engagement. Liv og tænkning får begge plads i en film, der kiler sig ind i den aktuelle samtale om fællesskabets fremtid på et kritisk tidspunkt. Instruktør- og brødreparret Gorav & Rohan Kalyans portræt af Badiou er også en rejse gennem det tyvende århundredes omvæltninger, de filosofiske såvel som de politiske og kulturelle. At det 21. århundrede ikke lader til at blive mindre turbulent gør blot Badious tanker og arbejde så meget desto mere relevante og presserende.

Instruktør: Gorav Kalyan, Rohan Kalyan
Land: United States, France
År: 2018
Varighed: 84 min
Dialog: engelsk, fransk
Serier: EUROPE
Kategori: Politik
Tags: Masterminds Filosofi
Vis mere info
Producer: Rohan Kalyan, Jason Adams
Produktionsfirma: Nonetheless Productions
Vis mindre info