Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Again Once Again

Romina Paula, 84 min

Argentina, 2019

Again Once Again

Svævende og elegant doku-fiktion fra et atmosfærisk Buenos Aires om livet i 30erne, moderskab og frihed - instrueret af den kvindelige hovedrolle.

Buenos Aires er som skabt til film, hvor atmosfære og stemning på elegant vis siver ind i fortællingen. Det gør byen i 'Again Once Again', en historie om en gift kvinde i 30'erne, hvis forhold til hendes fraværende mand knager efter de første år. Romina Paula vender kameraet mod sig selv, sin lille søn og sin mor i en film frit baseret på hendes egne erfaringer som mor, datter og hustru. Men også som skuespiller og forfatter (og nu filmskaber). Og filmens Paula er rejst tilbage til sin mor for få styr på sin tilværelse, mens hendes mand har begravet sig i arbejde. De taler tysk sammen, og hun underviser selv lidt ved siden af. En ung mand prøver kræfter med grammatikken, men er på vej til Berlin, da der opstår et romantisk øjeblik imellem dem i en af byens parker. Falmede fotos og fester med vennerne i sommernatten sætter fantasien i gang igen, og lidenskaberne følger med. Et stykke dialogbaseret autofiktion, men luftigt og svævende som musik. Romina Paula medvirker som skuespiller i filmen 'La flor', der også vises på årets festival.

Instruktør: Romina Paula
Original Titel: De nuevo otra vez
Land: Argentina
År: 2019
Varighed: 84 min
Serier: AUTOFICTION
Kategori: Kunst
Tags: Sommertid
Vis mere info
Producer: Diego Dubcovksy
Produktionsfirma: Varsovia Films
Vis mindre info