Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Humanity on Trial

Jonas Bruun, 72 min

Denmark, 2019

Humanity on Trial

Den unge danske aktivist, der blev arresteret for at hjælpe skibbrudne flygtninge og hvirvles ind i en flere år lang retsproces.

Da den unge dansker Salam bliver arresteret og anklaget for menneskesmugling efter flere måneders frivilligt nødarbejde for utallige flygtninge ud for Grækenlands kyster, starter en flere år lang proces. Løsladt på kaution, men tilbageholdt i Grækenland og med risiko for en livstidsdom, kaster Salam sig ind i en ny fase af sit aktivistiske arbejde - og denne gang er det for at redde sig selv. Efter 20 måneder er han udbrændt mentalt, fysisk og økonomisk. Da han endelig får lov at rejse, fortsætter han rundt i Europa for at tale med politikere og beslutningstagere, mens han venter på at hans sag begynder. 'Humanity on Trial' er en dramatisk og medrivende film om hvordan de så stolte europæiske retsværdier er ved at skride under presset fra flygtningekrisen. For selvom Salams sag lyder utrolig, er han langt fra den eneste, der er fanget i systemet. Menneskerettighedsadvokater mener, at humanitære organisationer og aktivister bliver chikaneret og arresteret uden retsligt grundlag af myndigheder, der selv er under politisk pres.

Instruktør: Jonas Bruun
Land: Denmark
År: 2019
Varighed: 72 min
Serier: JUSTICE
Kategori: Politik
Tags: Dansk Flygtningekrise
Vis mere info
Producer: Malene Flindt Pedersen
Produktionsfirma: Hansen & Pedersen film og fjernsyn
Vis mindre info