Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Fribytterdrømmen

Søren Frederiksen, 50 min

Denmark, 2019

Fribytterdrømmen

De seks sydfynske venner bag Danmarks bedste liveband (ifølge dem selv!) går i atomfart fra Udkantsdanmark til Roskilde Festival.

Fra fuldemandskrammere til drengerøvsdrømme om musikalsk verdensherredømme. Og fra tomme spillesteder i Udkantsdanmark til karrierens højdepunkt: et gig på Roskilde Festival. De to 20-årige filmskabere Søren Frederiksen og Pelle Johansen har fulgt Svendborg-bandet Fribytterdrømme i tykt og tyndt i et halvt år, hvor forsangeren Lau I.V. Pedersen og hans bedste venner i bandet skal indspille en ny plade og få hverdag og drømme til at hænge sammen. Der skal både turneres og passes hverdagsjobs, og for første gang har karrieren sat store tanker i gang i Laus hoved. Venskaber og band-idyl bliver sat på prøve undervejs, når de sympatiske Fribytter-drenge kæmper sig vej mod det endelige gennembrud, men drengenes fine film er samtidig et smittende portræt af en gruppe kammerater med en fælles drøm om at udleve deres indre rock n' roller. Laus egen poesi og lyrik er flettet elegant ind i filmen i oplæste sekvenser.

Instruktør: Søren Frederiksen
Original Titel: Fribytterdrømmen
Land: Denmark
År: 2019
Varighed: 50 min
Serier: SOUND & VISION
Kategori: Musik
Tags: Musikfilm