Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Resistance Fighters

Michael Wech, 99 min

Germany, 2019

Resistance Fighters

Folkesundhed, etik og big business i en thriller om resistente bakterier - de bittesmå dræbere, der kan få store konsekvenser.

Hvert år dør over 700.000 mennesker på verdensplan af multiresistente bakterier, der er immune over for antibiotika. Og det tal kunne stige i fremtiden, hvor bakterierne i 2050 kan blive den største globale dødsårsag. 'Resistance Fighters' sætter de bittesmå dræbere under mikroskopet og ser på, hvordan det kunne gå så galt. Det er en thriller om dumhed og kortsigtet grådighed, men også om desillusionerede læger, rebelske videnskabsfolk, døende patienter og diplomater, der kæmper mod tiden for at finde en global løsning - alt sammen på en slagmark af modstridende interesser. Mikroberne er i fokus, men bliver samtidig et billede på hvordan big business, etik og folkesundhed hænger sammen i nutidens (og ikke mindst også fremtidens) verden. For når næsten hundrede procent af de nyfødte børn i New Delhi allerede bærer spor af de resistente bakterier, er det både et wake-up call til os selv, og et kig i krystalkuglen, der viser de internationale udsigter, hvis forskning og forretning ikke finder sammen i tide.

Instruktør: Michael Wech
Original Titel: Resistance Fighters: The Global Antibiotics Crisis
Land: Germany
År: 2019
Varighed: 99 min
Serier: CPH:SCIENCE
Kategori: Viden
Tags: Thriller Biologi&natur
Vis mere info
Producer: Leopold Hoesch
Produktionsfirma: Broadview, ZDF
Vis mindre info