Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



easy love

Tamer Jandali, 89 min

Germany, 2019

easy love

Der bliver ikke lagt fingre i mellem, når syv kvinder og mænd lukker os ind i deres (sex)liv i en hybridfilm om kærlighed og hurtige knald.

Syv kvinder og mænd i alderen mellem 25 og 45 deltager i en provokerende og sexet film, der placerer sig mellem socialt eksperiment, hedonistisk excess og psykologisk studie. Og altså mellem fiktion og dokumentar, men det kan næsten heller ikke være anderledes, når emnet er kærlighed. Vi introduceres til de syv deltagere og følger dem (og deres partnere) hver for sig gennem rastløse nætter, eksistentielle overvejelser og seksuelle eskapader, som performes uden filter. Der bliver virkelig knaldet igennem. Tamar Jandalis debutfilm er en hedonistisk oplevelse, hvor den dybere mening, som Oscar Wilde ville have sagt, er i overfladen. Eller er den? Jandalis egen baggrund som kunstner skinner igennem i hans første lange værk. En moderne film om det moderne liv i vestens metropoler, hvor alt imidlertid er ved det gode gamle, når det kommer til at finde balancen mellem kærlighed, sex og forholdets forpligtelser.

Instruktør: Tamer Jandali
Land: Germany
År: 2019
Varighed: 89 min
Serier: HIGHLIGHTS
Kategori: Hits
Tags: Kærlighed Hybrid Erotik Seksualitet Køn
Vis mere info
Producer: Lino Rettinger
Vis mindre info