Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Berlin Bouncer

David Dietl, 87 min

Berlin Bouncer

Berlins vilde natteliv er vævet sammen med byens turbulente historie, fortalt her af tre af dens karismatiske dørmænd - og ja, Sven fra Berghain er med!

I Berlin er det en kunstform at gå i byen, og det er dørmændene, der kuraterer din aften. Byen ville ikke være det samme uden klubber som Berghain, og i 'Berlin Bouncer' fortæller tre af byens karismatiske dørmand ikke blot om hvem der kommer ind, og hvorfor. Frank, Smiley og den tatoverede Berghain-legende Sven Marquadt fortæller også historien om hvordan Berlin i 90'erne blev verdens party-hovedstad. Fra murens fald i de tidlige techno-dage og op til i dag, hvor de nu voksne mænd har udviklet hver sin livsfilosofi baseret på mange års vågne nætter. Som Andy Warhol ville have sagt: 'Don't go out to have fun, go out to BE fun!' Og det får man virkelig lyst til, når man har set David Dietls film, der selvfølgelig ankommer helt frisk fra efterfesten på Berlin filmfestivalen. Men ligesom standarderne er høje på klubberne er det samtidig en film, der seriøst og tillidsfuldt indvier os i en ellers lukket verdens koder.

Instruktør: David Dietl
Original Titel: Berlin Bouncer
Varighed: 87 min
Serier: HIGHLIGHTS
Kategori: Hits
Tags: Storbyliv
Vis mere info
Producer: Katharina Bergfeld, Martin Heisler
Vis mindre info