Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Et Ægte Par

Emil Langballe, 78 min

Denmark, 2019

Et Ægte Par

Sidsel og Christian har Downs syndrom og har været kærester siden de var teenagers. Nu skal de giftes. En romantisk komedie, det er svært ikke at forelske sig i.

'Et Ægte Par' er en hyldest til kærligheden og tosomheden. Sidsel og Christian er begge 26 år gamle og bor sammen på en familiegård på Fyn. De har kendt hinanden i 10 år, været kærester i 6, og nu skal de endelig giftes. Det har Sidsel nemlig drømt om, siden hun mødte Christian for første gang, for hun er lidt af en romantiker og kalder ham konsekvent for 'sin prins'. Samtidig føler hun, at ægteskabet er et nødvendigt skridt for at bevare magien i forholdet og 'mærke noget indeni.' Sidsel og Christian har en ganske særlig og umiddelbar tilgang til verden og til kærligheden. De har begge Downs syndrom, og de forholder sig til verden og til hinanden ganske ærligt og ufiltreret - ofte med et overraskende poetisk, skævt blik og en filosofisk overbygning.

Instruktør: Emil Langballe
Original Titel: Et Ægte Par
Land: Denmark
År: 2019
Varighed: 78 min
Serier: NEXT:WAVE AWARD
Kategori: Livet
Tags: Romantisk
Vis mere info
Producer: Helle Faber
Produktionsfirma: Made in Copenhagen
Vis mindre info