Den 4. marts i Forum – blot 11 dage før næste års festival officielt kickstartes – præsenterer BBC Worldwide, FKP Scorpio og Beatbox Entertainment i samarbejde med CPH:DOX de største øjeblikke fra BBCs fantastisk populære PLANET EARTH II serie i 4K-Ultra-HD format på Danmarks største lærred ledsaget af koncertaktuelle Hans Zimmers vidunderlige musik. Koncerten vil blive fremført live af et 80-mand stort symfoniorkester!

Hvem husker ikke YouTube hittet med leguanen, som på mirakuløs vis slipper væk fra et uhyggeligt antal sultne slanger? Det er action-drama på højde med de største Hollywood blockbusters (og med musik af en Oscarvinder!) – og så er det ovenikøbet virkeligt!

I 2006 revolutionerede BBC-dokumentaren PLANET EARTH den måde naturen fremstilles på film og ændrede effektivt vores perspektiv på den verden, vi lever i. I 2018 følger den længe ventede opfølger PLANET EARTH II, som takket være ny teknologi giver en helt ny vinkel på de unikke billeder – tættere på, mere voldsomt og mere overraskende end nogensinde før. Sammen med co-producenterne BBC America, ZDF, Tencent og France Télèvisions, er det endnu engang lykkes BBC at sætte nye standarder. Kameraholdene brugte 3 år og over tid sammenlagt 2.089 dage på 117 ture til 40 lande for at sikre disse helt ekstraordinære optagelser af kloden og dens skabninger. Ved hjælp af droner, kamerafælder, telelinser, low-light og high-speed kameraer har vi nu, for første gang nogensinde, mulighed for at følge dyr, vi aldrig har kunnet komme tæt på, i deres naturlige omgivelser.

BBC har udvalgt og sammenklippet helt nyt materiale til koncertudgaven af PLANET EARTH II, som tager publikum med til nye ekstreme levesteder – øer, ørkener, i junglen – og som noget helt nyt:  i byerne, som til dato har været umulige at komme tæt på og se med det menneskelige øje og nå med datidens teknologi.

Live versionen af PLANET EARTH II, med dens helt usædvanlige billeder, filmet i 4K-Ultra-HD, bringer publikum tættere på end nogensinde før. PLANET EARTH II – LIVE IN CONCERT kombinerer brugen af fantastiske natur- og dyrebilleder med bevægende musikalsk ledsagelse af et 80-mand stort symfoniorkester, som lægger alen til oplevelsen.

Musikken er skrevet af ingen ringere end Hollywoods filmkomponist-darling, Hans Zimmer, som giver en udsolgt koncert i samme Forum i denne weekend. Som altid har Zimmer ramt den specielle musikalske tone, som fremhæver og ledsager de unikke billeder. Denne gang i samarbejde med Jacob Shea og Jasha Klebe. Hans Zimmer har komponeret musik til over 120 film, herunder 12 Years As A Slave, Batman vs. Superman, Inception, The Dark Knight og The Dark Knight Rises, Sherlock Holmes, Pirates of the Caribbean 2, Spider Man 2, Gladiator, Pearl Harbor, Kung Fu Panda, Rain Main, Thelma & Louise og Christopher Nolans længe ventede Dunkirk, som får premiere i Danmark den 19. juli 2017.

Hans Zimmer udtaler:

”Projects such as PLANET EARTH II come along once in a lifetime. It is the gold standard of wildlife documentaries and with it comes an enormous creative responsibility. It has been a joy and a privilege to be involved in such a globally important project”.

Executive producer Mike Gunton udtaler:

“The team and I have been absolutely enthralled by the wonderful music score that Hans, Jacob and Jasha have written for us – it feels so contemporary and cinematic and provides the final, essential ingredient to the series – one that superbly evokes not only the power and drama of the nature but the humor and charm of the natural world”.

Forestillingen ledsages af et 80 mand stort symfoniorkester, som vil skabe et varierende og meget bevægende lydlandskab til de fantastiske billeder. Et lydlandskab, som vil trække publikum helt ind i dyrenes verden og gøre beskueren til en medlevende og aktiv deltager i klodens forunderlige verden.

Billetter kan købes her fra fredag den 19. maj kl. 10:00.