Læg telefonen og afsted ind i biografen. I dag slår vi dørene op til 12 dages filmfest og til vores festivalpalæ på Kunsthal Charlottenborg, vi præsenterer i samarbejde med Normann Copenhagen. Herunder kan du se hvad vores eksperter anbefaler dig at se på festivalens første dag!

Ferrante Fever

Alle er enige om, at det er en af vor tids allerstørste forfattere, men ingen ved, hvem der gemmer sig bag navnet Elena Ferrante. ‘Ferrante Fever’ ser nærmere på fænomenet og mysteriet Ferrante og på, hvordan hendes ord har givet genlyd hos millioner af læsere. Filmen følges op af en samtale mellem lektor og Ferrante-ekspert Pia Schwarz Lausten, forlagsredaktør Line Miller og Politikens Kim Skotte. Læs mere.

Byrne by Byrne: True Stories

Alle kender Talking Heads, men alt for få kender frontmand David Byrnes første og eneste film som instruktør, det finurligt underholdende portræt af smalltown Americana, med Byrne selv som den ultimative gentleman-guide. Nu får I chancen, når vi åbner serien Autofiktion med en nyrestaureret version af ‘True Stories’. Vi ses i Social Cinema, Charlottenborg kl. 20:00.

Hits: Varda by Agnès

Ingen CPH:DOX uden Agnès Varda, europæisk dokumentarfilms enestående dronning. Tre ting driver den i dag 90-årige Varda: inspirationen, kreativiteten og det at dele. Og det gør hun så i ‘Varda by Agnès’, der er en berigende og dybt charmerende vandretur gennem den franske mesters fantasifulde livsværk. Grand Teatret kl. 19:00.

In town: Blue Note Records

Jazzet coolness møder nutidens sorte musikscene i en film om selskabet over de fleste. Fra Miles Davis og Monk til Herbie Hancock og Wayne Shorter har et Blue Note-logo været jazzens absolutte blåstempel, og det synes stadig uopslideligt. Så jazzhoveder og godtfolk foren jer om den gode smag og mød instruktør Sophie Huber i aften kl. 19:00 i Cinemateket.

Sport: Maiden + debat

24-årige Tracy Edwards trodsede alle fordomme, da hun i 1980’erne samlede en udelukkende kvindelig besætning til verdens hårdeste sejlsportskonkurrence Jorden rundt. Se filmen om hendes heroiske oprør med patriarkatet og bliv hængende på broen, når vi efter filmen har invitereret nogle af nutidens sejseste sejlsportskvinder til debat. Aveny-T kl. 19:00.