Praktikperiode: opstart snarest muligt til og med festivalen i marts 2020.

Før biografmørket sænker sig over salen og spændte instruktører gør klar til deres verdenspremierer, findes en hel festivalmaskine af arbejdsopgaver, der går forud for en succesfuld visning. Én af disse er her i afdelingen for filmkoordinering- og logistik. Vi sørger nemlig for, at alle filmene på festivalens program leveres, testes og distribueres. Det betyder en masse koordinering med filmskabere fra hele verden og et tæt samarbejde med de danske biografer og venues, hvor filmene skal vises.

Som praktikant i afdelingen vil du assistere med et udvalg af opgaver:

  • Koordinering af filer i forbindelse med vores online videobibliotek, CPH:MARKET
  • Tæt kontakt til filmskabere- og distributører i forhold til deadlines, uploads og generelle spørgsmål
  • Quality Check af filmene ved modtagelse (gennemsyn og registrering)
  • Assistance ved distribuering af film til venues i hele Danmark

Du behøver på ingen måde at være et teknisk geni, men nysgerrighed i forhold til området og interesse for filmmediet er en fordel.

Du ansøger ved at skrive til filmkoordinator Luna Bang Sørensen på luna@cphdox.dk

Deadline
Snarest muligt. Vi er fleksible med evt. studiejob, og kan både modtage praktikanter på deltid og fuldtid.