Wake up, sleepy heads! Det er weekend, og vi har et svimlende tætpakket program til dig, hvor du allerede her fra kl.12 kan tage i Aveny-T og drømme om at blive økologisk landmand, mens du ser The Biggest Little Farm og møder jordets folk i en god snak om agrobiodiversitet. Bare lige for at starte et sted. Her er flere tips. God lørdag!

Fandens smart: Hail Satan?

Provokerende, indsigtsfuld, hysterisk morsom og fuld af smittende oprørstrang. Penny Lanes’ ‘Hale Satan?’ er slet og ret et forrygende portræt af de politiske aktivister og anarkister i The Satanic Tempel, der har luret, at hvis man virkelig vil pisse bibelbæltets Trump-elskere af, skal bare tilbede den rigtige Fanden. Mød, ikke ham, men instruktøren 19:30 i Empire.

An Evening With: Bat for Lashes

Kom med ind i troldkvindes kreative værksted, når Natasha Khan aka Bat for Lashes indtager Bremen og deler sine inspirationskilder med os. Bat for Lashes har længe haft den ene fod et på vej ind i filmverden, og hendes seneste album ‘The Bride’ var narrativt tilrettelagt som et manuskript. I aften viser hun helt nye klip fra egne værker, taler om at pendle mellem kunstarter og slutter af med et – tør vi godt love – sprødt dj-set i Natbar. Det sker 21.15

Oprør med indersiden: Khartoum Offside

I Sudan er det forbudt for kvinder at spille fodbold. Og at instruere film. Men nogle gør det heldigvis alligevel, så velkommen til Marwa Zeins ‘Khartoum Offside’ om den stilfærdige, men slet ikke ufarlige hverdagsrevolte, når sudanske kvinder insisterer på at trække i træningstøjet. Mød filmens instruktør og den sudanske tegner Khalid Albaih 14:30 i Dagmar og bliv klogere på revolutionen i Sudan, som ingen danske medier dækker.

Black Lives Matters: The Color of Justice

‘I can’t breath’, gispede Eric Garner elleve gang, mens han lå døende i et politi-halsgreb på et fortov i New York City under en anholdelse i 2014. Billederne gik verden rundt, mens betjenten gik fri, men nu rekonstruere Marjolaine Grappe den retssag vi og Garners efterladte aldrig fik i jagten på en form for retfærdighed. Se det foruroligende stærke retssalsdrama og mød instruktøren 16:30 i Palads.

Livedating: Mating

Naomi og Edwin siger ja til at medvirke i Lina Mannheimers film om identitet i den online-virkelighed, vi alle lever i. Men da de bliver kærester – og det gør de med det samme! – skifter det sociale eksperiment form og bliver en livsbekræftende film om kærlighed og kriser, geografiske afstande, fortrolighed,sex og selvforståelse. Kom og få styr på kærligheden, når vi efter filmen har live dating-panel med Lina, Naomi og Edwin på scenen. 17:00 i Empire.

Sæt ord på overgreb: The Tale

‘An immense, brave, and genuinely earth-shaking self-portrait that explores sexual assault with a degree of nuance and humility often missing from the current discourse’ skrev Indiewire i en begejstret anmeldelse af ‘The Tale’. Se Jennifer Fox’ stærke selvportræt med Laura Dern i hovedrollen og mød instruktøren i samtale med Dan Reed (‘Leaving Neverland’) om nødvendigheden af at sætte ord på overgreb. 18:45 i Palads.