CPH:DOX løfter i dag sløret for de nominerede film i festivalens fem internationale konkurrencer. I alt er 66 film udtaget til konkurrenceprogrammet, der har et historisk højt antal kvindelige instruktører repræsenteret.

De fem konkurrencer udgør festivalens bud på de bedste danske og internationale dokumentarfilm lige nu og her, og består i år af 66 nye dokumentarfilm, heraf 43 verdenspremierer, 18 internationale premierer og 5 Europapremierer. Programmet inkluderer både veletablerede, internationale og prisvindende instruktører såvel som nye, danske talenter, og i år er et historisk højt antal kvindelige instruktører repræsenteret: 45% af de nominerede film (eller 30 film) er instrueret af en eller flere kvinder.

Se den fulde liste over konkurrencetitler nedenfor.

DOX:AWARD

12 film er udvalgt til at konkurrere om festivalens hovedpris, DOX:AWARD. De nominerede film udmærker sig ved deres filmiske kvaliteter og ved et stærkt personligt udtryk, og blandt årets højdepunkter er den kinesiske kunstner og systemkritiker Ai Weiwei, der efter fem år vender tilbage til festivalen med verdenspremieren på sin nyeste film ‘The Rest’. Dansk film er også stærkt repræsenteret med hele tre verdenspremierer: Phie Ambos ‘Genopdagelsen’; Karen Stokkedal Poulsens ‘On the Inside of a Military Dictatorship’ og Marie Skovgaards ‘Reformisten’, der netop er annonceret som åbningsfilm ved et gallaarrangement den 20. marts. Publikum kan desuden se frem til to svenske film produceret af Ruben Östlunds producer, Erik Hemmendorff, for Plattform Produktion: Mikel Cee Karlssons ‘A Stranger’ og John Skoogs ‘Ridge’.


NEW:VISION

De 15 nominerede korte og lange film i NEW:VISION byder på grænsesøgende eksperimenter, i gråzonen mellem dokumentarisme og kunstnerisk refleksion. Udvalget inkluderer værker fra internationalt anerkendte kunstnere, blandt andre den tidligere CPH:DOX-vinder, Ben Rivers, der i år vender tilbage til festivalen med ‘Now, at last!’, skudt på 35mm; israelske Keren Cytter, der i videoværket ‘Des Trous’, gør sin familie og sine venner til stjerner i deres eget liv; iranske Mania Akbari med sit rå og performative videoværk ‘A Moon for My Father’, franske Laure Provost, der giver en provokerende reaktion på den globale opvarmning med ‘Shed a Light’ og Jeremy Deller, der genfortolker acid house-kulturen fra 1990’ernes Storbritannien i ‘Everybody in the Place’.


F:ACT AWARD

Festivalens F:ACT Award er dedikeret til film i feltet mellem dokumentarisme, dybdeborende journalistik og social aktivisme. I år er 11 film nomineret, herunder ‘Push’ fra den prisvindende dokumentarist Fredrik Gertten, der udforsker de skyhøje og stadig stigende huspriser rundt om i verden, ‘Democracy LTD’ fra østrigske Robert Schabus, som også åbner årets store tema om Europa samt James Jones og Olivier Sarbils ‘On the President’s Order’ – en mørk doku-thriller, der undersøger narkokrigen i Manillas slum.

NORDIC:DOX

De 13 film i NORDIC:DOX udgør et nøje udvalg af de bedste og nyeste dokumentarfilm fra Norden. Konkurrencen spænder fra det poetiske til det politiske og inkluderer film som ‘Feministeren’ af svenske Viktor Nordenskiöld, der følger den svenske udenrigsminister, Margot Wallströms første 4 år i regering; norske Petter Sommer og Jo Vermund Svendsens ‘The Men’s Room’, der portrætterer et mandekor, som gør sig klar til at varme op for Black Sabbath; ‘Mating’ af svenske Lina Maria Mannheimer (‘The Ceremony’, ‘The Contract’), der sætter fokus på de ‘digitalt indfødte’ og deres menneskelige interaktioner; og det nye, danske talent, Emil Langballe, der har hele to film med i konkurrence på årets festival: ‘Q’s Barbershop’, der følger en barbershop i Vollsmose, udtaget til NORDIC:DOX, og ‘Et Ægte Par’, nomineret i NEXT:WAVE-konkurrencen.

NEXT:WAVE  

Unge, spirende filmskabere fra hele verden konkurrerer i NEXT:WAVE. Konkurrencen hylder nye, fremadstormende talenter, der har modet til at tage chancer og markere sig stærkt på den internationale scene. Udvalget består i år af 15 korte og lange film, heriblandt ‘The Hottest August’ fra canadiske Brett Story, der afbilleder New York City på en varm sommerdag i 2017; ‘The Last Male On Earth’ af hollandske Floor van der Meulen – en historie om den sidste nordlige, hvide næsehornshan; og tyske Isa Willingers stilsikre scifi-dokumentar ‘Hi, AI’ om vores nye medborgere, robotterne.


CPH:DOX finder sted mellem den 20. til 31. marts. Det fulde festivalprogram offentliggøres 1. marts på www.cphdox.dk.  


Konkurrencetitler 2019:

DOX:AWARD

12 film, der fordeler sig over 8 verdenspremierer, 2 internationale premierer og 2 Europapremierer.

  • The Rest, Ai Weiwei, Kina/Tyskland, verdenspremiere
  • Swarm Season, Sarah J Christman, USA, verdenspremiere
  • Genopdagelsen, Phie Ambo, Danmark, verdenspremiere
  • Tiny Souls, Dina Naser, Jordan, Qatar, Frankrig, verdenspremiere
  • Reformisten, Marie Skovgaard, Danmark, verdenspremiere
  • Shelter, Enrico Masi, Italien, Frankrig, verdenspremiere
  • On the Inside of a Military Dictatorship, Karen Stokkedal Poulsen, Danmark, Frankrig, verdenspremiere
  • A Stranger, Mikel Cee Karlsson, Sverige, verdenspremiere
  • Searching Eva, Pia Hellenthal,Tyskland, international premiere
  • Ridge, John Skoog, Sverige, international premiere
  • The Edge of Democracy, Petra Costa, Brasilien, Europapremiere
  • The Disappearance of My Mother, Beniamino Barrese, Italien, Europapremiere

 

NEW:VISION

15 film, der fordeler sig på 14 verdenspremierer og 1 international premiere.

  • A Moon for My Father, Mania Akbari & Douglas White, Iran, verdenspremiere
  • Everybody in the Place, Jeremy Deller, Storbritannien, verdenspremiere
  • Western Rampart, SUPERFLEX, Danmark (kortfilm), verdenspremiere
  • Shed a Light, Laure Prouvost, France, Belgien (kortfilm), verdenspremiere
  • Now, at last!, Ben Rivers, Storbritannien (kortfilm), verdenspremiere
  • Des trous, Keren Cytter, Israel (kortfilm), verdenspremiere
  • Transformation Scenario, Clemens von Wedemeyer, Tyskland, Letland (kortfilm), international premiere
  • Prometheus, Haig Aivazian, Libanon (kortfilm), verdenspremiere
  • In the Body of the Sturgeon, Mary Reid Kelley, USA (kortfilm), verdenspremiere
  • , Ezekiel Morgan, Tyskland (kortfilm), verdenspremiere
  • Darwin Darwah, Arash Nassiri, Frankrig (kortfilm), verdenspremiere
  • Télédésir, Cindy Coutant, Frankrig (kortfilm), verdenspremiere
  • So Dear, So Lovely, Diana Allen, Canada, Libanon (kortfilm), verdenspremiere
  • Towards the Sun, Nour Ouayda, Libanon (kortfilm), verdenspremiere
  • All That Perishes at the Edge of Land, Hira Nabi, Pakistan (kortfilm), verdenspremiere



F:ACT Award

11 film, herunder 4 verdenspremierer, 4 internationale premierer og 3 Europapremierer.

  • On the President’s Orders, James Jones & Olivier Sarbil, Storbritannien, verdenspremiere
  • The Good Terrorist, Robert Oye, Holland, verdenspremiere
  • Push, Fredrik Gertten, Sverige, verdenspremiere
  • Democracy LTD, Robert Schabus, Østrig, Frankrig, Storbritannien, verdenspremiere
  • Dark Suns, Julien Elie, Canada, Europapremiere
  • Sea of Shadows, Richard Ladkani, Austria, Europapremiere
  • American Factory, Steven Bognar & Julia Reichert, USA, international premiere
  • Midnight Family, Luke Lorentzen, Mexico, USA, Europapremiere
  • Favela Frontlines, Renato Martins, Brasilien, international premiere
  • War of Art, Tommy Gulliksen, Norge, international premiere
  • The Color of Justice, Marjolaine Grappe, Frankrig, international premiere

 

NORDIC:DOX

13 film, herunder 8 verdenspremierer og 5 internationale premierer.

  • The Revenge of the Diva, Emelie Jönsson & Gustav Ahlgren, Sverige, verdenspremiere
  • Håbets ø, Sidse Torstholm Larsen & Sturla Pilskog, Norge, Danmark, Grønland, verdenspremiere
  • Mating, Lina Maria Mannheimer, Sverige, verdenspremiere
  • Feministeren, Viktor Nordenskiöld, Sverige, verdenspremiere
  • Don’t Give a Fox, Kaspar Astrup Schröder, Danmark, verdenspremiere
  • Q’s Barbershop, Emil Langballe, Danmark, verdenspremiere
  • Forget Me Not, Sun Hee Engelstoft, Danmark, Sydkorea, verdenspremiere
  • The Men’s Room, Petter Sommer & Jo Vemund Svendsen, Norge, international premiere
  • All We Own, Emily Norling, Sverige, international premiere
  • The Hypnotist, Arthur Franck, Finland, international premiere
  • Where Man Returns, Egil Håskjold Larsen, Norge, international premiere
  • Ulveland, Olivia Chamby-Rus, Danmark, verdenspremiere
  • Once Aurora, Stian Servoss & Benjamin Langeland, Norge, verdenspremiere

 

NEXT:WAVE

15 film, 10 verdenspremierer og 5 internationale premierer.

  • Property, Matthias Lintner, Tyskland, verdenspremiere
  • The Last Male on Earth, Floor van der Meulen, Holland, Belgien, Tyskland, verdenspremiere
  • Ibrahim, Lina Alabed, Libanon, verdenspremiere
  • Inland, Juan Palacios, Spanien, verdenspremiere
  • Et Ægte Par, Emil Langballe, Danmark, verdenspremiere
  • When All is Ruin Once Again, Keith Walsh, Irland, international premiere
  • Kabul, City in the Wind, Aboozar Amini, Afghanistan, Holland, Japan, Tyskland, international premiere
  • The Hottest August, Brett Story, USA, Canada, international premiere
  • Hi, AI, Isa Willinger, Tyskland, international premiere
  • I Was Here, Nathalie Biancheri & Ola Jankowska, Storbritannien, Polen verdenspremiere
  • Furiernes Hus, Nanna Rebekka & Pernille Lystlund Matzen, Danmark (kortfilm), verdenspremiere
  • The Dream of Lady Hamilton, Oliver Cheval, Frankrig (kortfilm), verdenspremiere
  • You See the Moon, Miguel Nunes, Portugal (kortfilm), international premiere
  • A Tree Is Like a Man, Thorbjorg Jonsdottir, Island, Columbia (kortfilm), verdenspremiere
  • Concrete Nature: The Planetary Sand Bank, Rikke Luther, Danmark (kortfilm), verdenspremiere

 

Se det fulde konkurrenceprogram på CPH:DOX 2019 her.