Norske Kristoffer Borglis første spillefilm ‘DRIB’ er en satirisk rekonstruktion af Amir Asgharnejads bizarre møde med reklamebranchen og måske et anderledes kritisk blik på mediernes manipulation – what’s real and what’s not?

Kunstner og komiker Amir Asgharnejad bliver i 2014 kendt for at provokere dørmænd og tilfældige folk på gaden til at give ham tæsk. Episoderne resulterer i en viral video, som når helt til et reklamebureau i Los Angeles, der med dollartegn i øjnene ser optrinnet som enestående salgsmateriale.

Amir bliver hyret til at være stjernen i en kampagne for en kendt energidrik. Men hvad han ikke fortæller er, at videoen er fake – et stunt opsat af Amir og Borgli selv.

DRIB er det filmiske dæknavn over det virkelige energidrik-mærke, og Amir spiller hovedrollen som sig selv i Borglis metafilm ‘DRIB’, der på komisk vis rekonstruerer forløbet og rejser spørgsmålet: Hvor tæt er ‘DRIB’ på den sande historie?

Det vage skel mellem fakta og fiktion

Det er ifølge instruktør Kristoffer Borgli netop en del af filmens fundament at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt, og hvad der falsk. Filmen er baseret på fakta, men Borgli har i løbet af processen taget flere kreative valg: “En del af filmens projekt er at dramatisere det vage skel mellem fakta og fiktion. I stedet for at snakke om det, vil jeg få seeren til at opleve usikkerheden,” fortæller instruktøren.

Denne usikkerhed mærkes særligt i en af de mest absurde scener, hvor Amir må stille op til utallige slag fra bodybuilder-modellen Tommy for at få et kampagnefoto i kassen. I filmen hører vi Amir fortælle, at han blev slået mange flere gange på Borglis optagelse end det oprindelige fotoshoot. Dermed bliver seeren opmærksom på, at ‘DRIB’ er en overdrevet fremlægning. Men hvorfor?

“Jeg måtte tænke på, hvad der fungerer bedst som film. Det skal også være en morsom og underholdende film, som tilfredsstiller et normalt filmpublikum”, forklarer Borgli, og Amir tilføjer: “Det er jo satire, og satire overdriver”.

Amir har altid været fascineret af at være morsom og gøre brug af humor i sine projekter, men forklarer, at instruktør-vennen oprindeligt ikke havde helt samme tilgang: “I begyndelsen var Kristoffer optaget af ikke at bruge humor, for han skulle være en alvorlig kunstner”. Borgli fik med ‘DRIB’ ændret dette selvbillede, og selvom der opstod stridigheder mellem de to, er det endelige produkt i den grad endt som en umådelig underholdende affære.

Dokumentarfilm eller ej?

Interessant for ‘DRIB’ er, at der ikke lægges skjul på overdrivelsen, brugen af satire eller konflikter mellem de to bagmænd. “Først var intentionen egentlig, at det skulle være en normal fiktiv spillefilm, som ikke havde det dokumentariske lag, men undervejs i processen blev det tydeligt, at et meta-aspekt ville have stor værdi”, lyder det fra Kristoffer Borgli.

Derfor blev der tilføjet et ekstra lag i filmen, hvor der løbende bliver klippet til en optagelse, hvor Borgli interviewer Amir om udformningen af historien. Borgli får her sat sig selv i et dårligt lys som en kommerciel aktør med egen agenda, og han indrømmer da også, at det gik ud over Amir: “Jeg glemte værdien af, at Amir var med som sig selv. Han er ikke en tilfældig skuespiller, der skal følge mit manus. Han er mere et bindeled til den virkelige historie og den virkelige verden”.

Den organiske proces førte filmen fra en spillefilm til noget, man kan kalde dokumentar, hvor instruktøren ikke skåner sig selv. Borgli mener dog ikke, at ‘DRIB’ kan karakteriseres som hverken dokumentar eller mockumentary. “Grænseoverskridende satire baseret på en sand historie” er ifølge ham den mest dækkende beskrivelse.

Mediernes manipulation indprentet

Da de to norske spøgefugle påbegyndte projektet, var det med en fornemmelse af en særinteresse i et uomtalt og overset emne. Men de mener, at Trump-eskaleringen i USA har gjort mediemanipulation til et velkendt fænomen med store konsekvenser. Problemet stikker ifølge Amir dybt: “Det ville jo ikke være så stort, hvis ikke medierne og reklamebranchen helt fra begyndelsen har løjet for os allesammen. Vi er indprentet med, at reklamer hele tiden lyver. De har altid gjort det, og vi har på en måde fået det ind med modermælken”.

‘DRIB’ har for Amir været en form for katarsis, og forhåbentlig kan filmen af andre bruges som et kritisk kursus i mediehype og i ikke at tro på alt, hvad vi ser.

‘DRIB’ er både en kompleks udstilling af reklamebranchen, hvor virkeligheden ligger i flere lag, en visuelt flot og særdeles sjov komedie og uden tvivl et must-see. Hvis du ikke fik set filmen under CPH:DOX, så fortvivl ej, for ‘DRIB’ har fået en ekstra visning i dag onsdag d. 29. marts kl. 20.00 i Empire Bio.

Køb billetter her