Photo by: Ebbe Cortes Frej

På festivalens 6. dag har vi en bred vifte af spændende film og koncerter, som du bør tjekke ud. Kom og vær vidne til poesiens politiske kraft i Burma, kryptoanarkismens opblusning, premieren på Austin Lynchs nye film og bevæg dine lemmer til rnb inspireret housemusik med audiovisuals på VEGA.

Her er dagens guide til et udvalg af de store oplevelser på CPH:DOX, som du ikke må misse. Alle dagens events kan findes i kalenderen her.

KUNST

Gray House

Mørkt og stemningsfuldt værk mellem dokumentarisme og abstraktion, der er både stemnings- og udtryksmæssigt beslægtet med Lynch senior. Gennem rå og reelle scener fra livet i den amerikanske arbejderklasse udspiller filmen sig fem settings, der kunne have lagt scene til en dyster horrorfilm. Mød instruktøren til efterfølgende Q&A.

Empire Bio, 20:00 Billetter.

NB! Til dette event uddeler vi billetter – læs mere her.

Burma Storybook

En sansemættet, billedsmuk og på alle måder poetisk film fra et land, hvis mange digtere endelig kan udtrykke sig frit efter et halvt århundrede i diktaturets jerngreb. I det frodige, sydøstasiatiske land – der også er kendt som Myanmar – er digtningen en måde at udtrykke sig på, som har været formet af et halvt århundredes diktatur og endnu længere undertrykkelse udefra. Mød instruktøren til efterfølgende Q&A.

Cinemateket, 21:30 Billetter.

Janbal

Fabler, folklore og persisk mytologi mødes i den eventyrlige, iranske doku-fiktion ‘Janbal’, der finder sted på øen Hormoz i den persiske Golf – og i kunstneren Mousas vilde, indre fantasiverden. En verden, hvor alt er muligt, og hvor grænserne mellem virkelighed og drøm er flydende. Mød instruktøren til efterfølgende Q&A.

Cinemateket, 21.45 Billetter.

NB! Til dette event uddeler vi billetter – læs mere her.

Taraffal

Portugisisk ‘gentrification blues’ fra Portos hjemsøgte udkanter, hvor beboerne forsvarer den outsider-status, som årtiers heroin og bandevælde har givet dem. Pedro Neves viderefører og fornyer den portugiske tradition for at undersøge melankoliens ophav i vanviddet, og har skabt sin helt egen variant af hård og mørk socialrealisme med en nærmest overnaturlig kant af noget truende og uforklarligt. Mød instruktøren til efterfølgende Q&A.

Nordisk Film Dagmar, 19:00 Billetter

POLITIK

Boiling Point

Soldiers of Odin og De sande finner buldrer frem i det høje nord. Finland er ramt af flygtningekrisen, men i saunaerne er der håb i samtalen. ‘Boiling Point’ ser nuancerne i (gade)billedet, og instruktør Elina Hirvonen finder plads til at to finske mænd – tyk og tynd! – vender situationen i fordragelighed i det ultimative, offentlige rum: Saunaen. Mød instruktøren til efterfølgende Q&A.

Nordisk Film Palads, 19:00 Billetter

NB! Til dette event uddeler vi billetter – læs mere her.

Accidental Anarchist

Fra diplomat til anarkist – og fra desillusioneret til aktivist. Carne Ross er en tidligere diplomat med et CV, der favner alt fra politisk attaché for det britiske udenrigsministerium i 90erne, til erklæret anarkist med en mission om at fremme demokratiet i sin mest direkte form. Mød instruktøren til efterfølgende Q&A.

Grand Teatret, 21:30 Billetter

NB! Til dette event uddeler vi billetter – læs mere her.

The New Radical

Hacktivister og krypto-anarkister er internettets nye sort. Men er deres projekt en digital frihedskamp eller en totalt uforudsigelig trussel? ‘The New Radical’ tager os med helt ind i kernen af deres projekt, og undersøger en helt ny form for radikalisering med uoverskuelige konsekvenser. For hvad vil de nye anarkister erstatte ruinerne af den gamle orden med? Mød instruktøren til efterfølgende Q&A.

Grand Teatret, 19:00 Billetter.

NB! Til dette event uddeler vi billetter – læs mere her.

Thank You for the Rain

Fra kenyansk landmand til selvlært dokumentarist, og til ukuelig klima-aktivist på de bonede gulve under COP21. Thank You for the Rain er en inspirerende og medrivende fortælling om en ukuelig optimist, der ikke desto mindre får prøvet sine grænser af i kampen for en grønnere verden. Mød instruktøren til efterfølgende Q&A.

Empire Bio, 20:00 Billetter.

MUSIK

Hibridios

Højteknologisk, psykoaktivt ritual i filmisk form – en interaktiv oplevelse af en anden verden med Vincent Moon & Priscilla Telmon. Blev en del af en højteknologisk, audiovisuel ceremoni, der bringer os fra tranceceremonier i Rios forstæder over shamanistiske praksisser i Amazonas til afro-brasilianske kultbevægelser i Bahia.

Literaturhaus, 20:00 Billetter

NB! Til dette event uddeler vi billetter – læs mere her.

Jacques Greene

I samarbejde med VEGA har vi fået Jacques Greene over fra hjemlandet til en farligt dansabel koncertaften med en audiovisuel installation, der vil indhylle publikum i lys og lyd. Den canadiske, elektroniske musiker er garant for herligt desorienterende, r’n’b-inspirerede breakbeats med et strejf af popsensibilitet.

Vega, 21:00 Billetter.

Se hvad der skete i går: