Torsdag d. 15/3

Førstedagen på CPH:DOX skal bruges på film & debat om en buddhistisk hadprædikant, Lynch-film med introduktion fra Søren Ulrik Thomsen, fake news-arrangement, åbningstale af Margrethe Vestager samt visningen af hav-film på Den Blå Planet!

Fredag d. 16/3

Andendagen på CPH:DOX skal du udforske fysikkens og naturens største mysterier, deltage i et samtaleeksperiment, tage til åbningsfest med dj-sets, overvære politiske debatter, samt opleve Sundance-hittet ‘Minding the Gap’ og meget meget mere!

Lørdag d. 17/3

Tredje dag på CPH:DOX skal bruges på doku-komedie om knapt så bæredygtige produkter, The xx film + fest, vaccinations-film og debat samt masser af instruktørbesøg – også kan du møde forfatteren, selveste Sir David Hare!

Søndag d. 18/3

Tilbring din søndag sammen med CPH:DOX. Festivalen disker op med koncert + film med Goodiepal & Pals, debat om MeToo og dansk film, The xx-kuraterede film, storværk af Peter Mettler samt nyt fra instruktøren bag Leviathan, Lucien Castaing-Taylor – som du også kan møde!

Mandag d. 19/3

Gå ikke glip af fængselsfilm med tidligere indsatte, Westwood-premiere, The xx vs. Elvis show, lækker madfilm og gourmetmiddag samt sensuelt saunagus med Det Ovale Rum samt bjergtagende film speaket af Wilhelm Dafoe!

Tirsdag d. 20/3

Tirsdagen byder på staccato-grime og undergrundspop, fokus på den egyptiske revolution, film om (og af) tidligere radikaliserede, masser af debat – også kan du møde den kendte aktivist, Silas Siakor!

Onsdag d. 21/3

Gå ikke glip af veganer-filmen, filmatiseringen af Jonathan Safran Foers kritiske bestseller – og du kan endda møde den verdenskendte forfatter selv!, trippet kunst-dokumentar med Laurel Halo-koncert, masser af premierer og Fake News film fra Rusland!

Torsdag d. 22/3

Tag til Sakamoto Night feat. Mikael Bertelsen og August Rosenbaum, den The xx præsenterede Lust For Youth koncert, film om den rige, unge generation med instruktørbesøg fra Lauren Greenfield, eller se en meta-western om en af de store amerikanske folkemord, du med garanti ikke har hørt om!

Fredag d. 23/3

Tag til The Global Milk Party med Jørgen de Mylius, oplev ærlige fortællinger om unge og sex, se M.I.A. film med gratis koncert fra Iris Gold og se særlig opera-film om den parisiske opera!

Lørdag d. 24/3

Gå ikke glip af film, debat og middag om kvinder og integration, Final Party med Hot Chip, Team Hurricane-film med fernisering af en perleplademosaik, Soho Rezanejad-koncert, cykelfilm og koncert med Dan Deacon – og meget mere!

Søndag d. 25/3

CPH:DOX lakker mod enden, men der er stadig masser af godter på programmet. Oplev storfilmen om Jane Goodall med besøg fra Dan Jørgensen, se tennis-film efterfulgt af tennis-match i Charlottenborg-gården og se modefilm om legenden André Leon Talley.