DR TALENTPRIS 2020
REGLER OG BESTEMMELSER

DR Talentpris er CPH:DOX’ pitch-konkurrence for unge, ambitiøse filmmagere, afholdt i samarbejde med DR og Filmværkstedet.

Vinderen modtager 25.000 DKK i produktionsstøtte fra DR, løbende professionel vejledning samt muligheden for at låne professionelt produktionsudstyr fra Filmværkstedet. Afhængigt af det endelige resultat af produktionen, kan filmen muligvis vises på en af DR’s platforme.


SÅDAN DELTAGER DU 

Vi opfordrer alle unge talenter til at ansøge; der forventes ikke en baggrund indenfor film. Den vigtigste forudsætning er, at du har en original idé til en kort dokumentar og en stærk ambition for at realisere den.

For at indsende et projekt til DR Talentpris skal disse kriterier være opfyldt:

  • Du er bosat i Danmark.
  • Dit indsendte projekt er under udvikling; det er ikke tilladt at indsende en færdig produktion.
  • Målgruppen for dit projekt er 15-35 årige.
  • Projektet kan være tiltænkt SoMe, streaming eller TV. Formatet kan fx være en serie på 3×20 minutter eller en enkeltstående dokumentar på 40-60 minutter.
  • Dit ambitionsniveau er realistisk i forhold til at færdiggøre dokumentarfilmen inden for et år samt de ressourcer der er allokeret i prisen.
  • Du kan deltage i pitch-arrangementet under CPH:DOX den 23. marts 2020.

Seks projekter udvælges til en sidste pitch-runde på CPH:DOX 2020. I udvælgelsesprocessen er juryen især interesseret i projekter, der passer til DR3’s profil. Dette kan indebære historier, der fortælles med dristig ærlighed, viser nysgerrighed, giver et indblik i ukendte verdener eller som udfordrer de traditionelle grænser for dokumentargenren.


PROJEKTANSØGNING

For at deltage i DR Talentpris skal du udfylde dette ansøgningsskema. Vi accepterer kun ansøgninger der indsendes gennem dette skema og ansøgningsfristen er den 17. januar 2020 kl. 23:59.

Hvis projektet udvælges, vil de oplysninger, der er beskrevet i ansøgningen, blive offentliggjort i CPH:DOX’ internationale program såvel som i en printet flyer. Kun mindre ændringer og opdateringer af projektinformationen vil være mulige efter udvælgelse.

Alt materiale skal være på dansk, og vi opfordrer dig til at have følgende klar, inden du begynder online-ansøgningsprocessen:

  • Arbejdstitel
  • Maks. 3 min. af råmateriale eller et klip, der fokuserer på fx hovedpersonen eller temaet. Dette klip kan fx optages med en mobiltelefon og behøver ikke at være et endeligt udtryk for dit projekt.
  • Logline (maks. 250 tegn inkl. mellemrum)
  • Tredelt præmis:
    • Anledning (Hvad er det for en aktuel virkelighed, vi tager udgangspunkt i)
    • Vinkling (Hvad vil dokumentarfilmen? Hvilke spørgsmål søger dokumentarfilmen svar på? Intentionen? Holdningen? Hvorfor er det væsentligt?)
    • Handling (Hvad sker der i dokumentarfilmen?)
  • Beskrivelse af hvordan din ide særligt passer til DR3
  • Dokumentarfilmens forventede varighed
  • Følgende information om filmens instruktør(er):
    • Fulde Navn
    • Kontaktoplysninger (e-mail og telefonnummer)
    • Kort biografi (maks. 650 tegn inkl. mellemrum)
  • Følgende information om filmens producent(er) (ikke obligatorisk):
    • Fulde Navn
    • Kontaktoplysninger (e-mail og telefonnummer)
    • Kort biografi (maks. 650 tegn inkl. mellemrum)
  • Link(s) til tidligere produktioner(hvis relevant)

Ansøgningen skal uploades via ansøgningsskemaet inden den 17. januar 2020 kl. 23:59.


UDVÆLGELSE

6 projekter vil blive valgt til at deltage i DR Talentpris pitch-konkurrence under CPH:DOX Filmfestival den 23. marts 2020. Hvis du vælges som finalist, er det obligatorisk, at du deltager i arrangementet. Finalister annonceres i begyndelsen af februar 2020.

CPH:DOX kræver, at DR’s, Filmværkstedets og CPH:DOX’ logo optages i rulleteksterne for den vindende produktion, når den er afsluttet.

Udvælgelseskomitéens afgørelse er endelig, og der vil ikke blive ført nogen korrespondance om resultatet. Feedback er ikke garanteret, hvis din ansøgning ikke har succes.


PITCH ARRANGEMENTET

De seks hold, der er valgt til pitch-arrangementet, præsenterer deres projekter for Talentpris juryen, som vil bestå af en repræsentant for den danske filmindustri og repræsentanter fra DR og Filmværkstedet.

Hvert hold får 7 minutter til at præsentere deres projekt for juryen, efterfulgt af 7 minutter med spørgsmål fra juryen. Den 7 minutter lange præsentation skal indeholde et visuelt klip på maks. 3 minutter. Dette kan være lige hvad du synes repræsenterer dit projekt bedst. Om materialet er en præsentation af hovedidéen bag projektet eller fokuserer på fx produktionens hovedperson eller tema er op til dig.

Pitch-arrangementet afholdes på dansk og finder sted under CPH:DOX mandag den 23. marts 2020.


NØGLEDATOER & FRISTER

Onlineregistrering åbner: 31. november 2019
Ansøgningsfrist: 17. januar 2020
Meddelelse om projektudvælgelse: start februar 2020
DR Talent Award pitch-konkurrence og offentliggørelse af vinderen: 23. marts 2020

Arrangørerne forbeholder sig retten til at ændre reglerne og bestemmelserne eller processer til enhver tid og uden meddelelse.