Det må du ikke gå glip af på CPH:DOXs sidste dag, søndag d. 25!

CPH:DOX lakker mod enden, men der er stadig masser af godter på programmet. Oplev storfilmen om Jane Goodall med besøg fra Dan Jørgensen, se tennis-film efterfulgt af tennis-match i Charlottenborg-gården og se modefilm om legenden André Leon Talley.

Silvana

Fra undergrund til ikon. På den feministiske frontlinie med den svensk-syriske rapper Silvana Imam, der har taget Norden med storm.


Love Means Zero

Karakterbåret film, når det er bedst. Mød den kulørte og karismatiske tennislegende Nick Bollettieri, når han får kamp til stregen. Efter visningen er der i samarbejde med B.93 Tennis Klub, Kløvermarken Tennis Klub og Dansk Tennis Forbund lagt op til en tennis match i Charlottenborggården, hvor der er rig mulighed for, at publikum kan tage en dyst! 15.00 på Charlottenborg.


Jane

Storfilmen om den legendariske primatolog Jane Goodall, der dokumenterede chimpansernes liv med fotografen Hugo van Lawick. Efter visningen d. 25/3 går politiker Dan Jørgensen, evolutionspsykolog Jill Byrnit og videnskabsjournalist Annette K. Nielsen i samtale om Goodall og forskning i primater. 17.00 i Aveny-T.


The Ballad of Shirley Collins

Okkult, hedensk naturmystisk fra de engelske landegne møder visetraditionens folkelighed i den 82-årige folk-sanger Shirley Collins overjordisk smukke stemme. Efter visningen den 25/3 vil Shirley Collins & The Lodestar Band spille koncert på Kunsthal Charlottenborg. Arrangeret i samarbejde med ALICE. 20.00 på Charlottenborg.


Silas

Simpel teknologi og en inspirerende idealisme. Mød en moderne, afrikansk aktivist til kamp mod korruption og illegal skovhugst i en film, der faktisk gør en forskel. 14.15 i Palads.


The Price of Everything

Kunstmarkedet set indefra i en underholdende og indsigtfuld film om kunst, penge og prestige – og om prisen for at lade sig forføre. 14.30 i Cinemateket.


The Gospel According to André

Vogue-redaktøren André Leon Talley holder hof i en underholdende film om den forførende modeverden, fortalt af en sand insider. 16.40 i Grand Teatret.


Kailash

Sundance-vinderen om den indiske Nobelpris-modtager Kailash Satyarthis kamp for at stoppe børneslaveri overalt i verden. 19.00 i Grand Teatret.


Mountain

Der er koldt på toppen, men udsigten er pokkers fin! En bjergtagende fortælling om naturens sublime højdepunkter – vittigt kommenteret af Willem Dafoe. 21.30 i Grand Teatret.