Er du i tvivl om hvad du skal se på dette års festival? Frygt ej, for her har vi samlet vores daglige guides med anbefalinger for de events og arrangementer du bare ikke må gå glip af!

Onsdag d. 20/3

.

Now it’s real. CPH:DOX 2019 er en realitet, og de næste 12 dage bliver virkeligheden lidt større, lidt sjovere og lidt mere filmisk. Se hvad vores eksperter anbefaler dig på festivalens første dag!

Torsdag d. 21/3

.

Yes, så er CPH:DOX kommet i gang! Vi åbnende i aftes med et brag, med Københavns biskop og imam Sherin Khankan og med verdenspremiere på Marie Skovgaards ‘Reformisten’. I dag sætter vi fokus på retssikkerhed, skattefusk i verdensklasse og meget mere!

Fredag d. 22/3

.

Det er fredag, det er tid til at invitere din indre mandschauvinist med i biografen. Mon ikke han kan lære lidt (tricks) af Mette Korsgaards ‘Min uimodståelige mand’, der fra hjørnesofa til hjerneforskning undersøger ligestillingens blinde vinkler? Og vi har meget mere. Her er dagens anbefalinger.

Lørdag d. 23/3

.

Det er weekend, og vi har et svimlende tætpakket program til dig, hvor du allerede her fra kl.12 kan tage i Aveny-T og drømme om at blive økologisk landmand, mens du ser The Biggest Little Farm og møder jordets folk i en god snak om agrobiodiversitet. Bare lige for at starte et sted. Her er flere tips. God lørdag!

Søndag d. 24/3

.

I dag besøger den Oscarnominerede instruktør Charles Ferguson festivalen med sin definitive film om ‘Watergate’, ledsaget af de to danske journalister David Trads og Mads Fuglede. Det er værd at spendere en eftermiddag på. Vi har også orker, hypnotisører og filosofer på søndagspaletten. God fornøjelse!

Mandag d. 25/3

.

I dag åbner vi CPH:DOX Industry, og har allerede fra kl. 10:00 årets første CPH:Conference om temaet Science & Film. Vi får Karl Ove Knausgaard på besøg. Og den tidligere ungarske premierminister. Og Thomas Blachman. Og Margrete Auken. Og vi indtager Den Blå Planet, Københavns Byret og det nye Røde Kors Frivillighus.

Tirsdag d. 26/3

.

Vi er allerede halvvejs gennem årets CPH:DOX. Skynd dig afsted og ind i biografen mens tid er, for den flyver, gør den, og vi flyver med. I dag har vi både gode terrorister, papirer fra Panama, en norsk popsensation og grønlandske forretningsforetagner på programmet.

Onsdag d. 27/3

.

Folketingsvalget er lige om hjørnet, siger de, så hvad har de til os, politikerne? Sammen med Altinget og Mandag morgen ser vi på populisme og politikerlede i ‘Democracy LTD’ og spørger efterfølgende politikerne selv, om de lytter til vælgerne. De siger sikkert ja… Det foregår i Altingets gård, så tag en trøje på. Vi har også fodbold, Cash, en ægte opera-diva og verdenspremiere på en lang stribe kortfilm. Her er dagens tips.

Torsdag d. 28/3

.

Du har sikkert opdaget det allerede: CPH:DOX er ikke bare en filmfestival. Vi skal ses, høres, mærkes, spises og danses, og i dag har vi film og arrangementer for hver en lille muskel og kemiske receptor i din krop. I dag kommer vi vidt omkring. Vi tager til Rusland, til Beograd og på et kosmisk trip ud i rummet. Dagens anbefalinger, here we go.

Fredag d. 29/3

.

Vi er nået til sidste weekend på CPH:DOX 2019, men der er slet ikke tid til at hænge med klarinetten. Der er stadig masser at indhente og opleve de næste tre dage, og vi lægger stærkt ud med Pamela Anderson, Tunde Adebimpe koncert, free drinks (!) og Johnny Cash. Og ekstravisninger! Vi er nærmest først lige begyndt….

Lørdag d. 30/3

.

Igår markerede en stor dag i CPH:DOX kalenderen. Vi annoncerede vinderne af vores seks internationale konkurrencer, stort tillykke til alle vindere! Her på årets næstsidste festivaldag byder vi på Gadejørgen og økologiske gulerødder, Bjørn Svin koncert og John McEnore.

Søndag d. 31/3

.

Også på finaledagen er der nye film at opleve med verdenspremiere på danske ‘The Open Window’ og på webmusicalen ‘Gadejørgen’, og første visninger af Gabriel Mascoros fiktionsdrøm ‘Divine Love’ og Omar Shargawis ‘Western Arabs’, der samtidig danner ramme for årets sidste CPH:MEETINGS. Vi har koncert med Datarock, og vi har terrorister, reformister, fribyttere, gangstere, gadebørn, kirsebær, kunstnere, kleptokrater, røvhuller, riddere, Putin, Faust, næsehorn og søde hunde.