Søg

LORENZO SENNI (LIVE CONCERT) + 'ATLANTIDE'

60 min

Vi runder den sidste lørdag aften af på Charlottenborg med et brag: Visning af film om kåd ungdom og tunede motorbåde i Venedigs kanaler efterfulgt af ’trance’-koncert af filmens roste komponist.

Først kom ‘The Shape of Jazz To Come’ (Ornette Coleman), dernæst ‘The Shape of Punk To Come’ (Refused). Med udgivelsen ’The Shape of Trance To Come’ lancerede den italienske musiker og visuelle kunstner sit bud på den ofte udskældte dansemusik. Lorenzo Senni bliver beskrevet som en sadistisk videnskabsmand, der har flået rygsøjlen ud på trance-musikken og er blevet anmelderrost for sit kompromisløse, nye take på den elektroniske genre. Det er lyden af eufori og melankoli – som at stå helt alene til et rave. Lorenzo Senni er en af de to komponister af musikken til den fænomenale italienske hybrid-film ‘Atlantide’, som vi først viser denne aften. Herefter rydder vi nogle stolerækker væk og skaber et mini-rave på Charlottenborg.