Søg

EVENT: KONCERT MED SLAVE TO SIRENS

138 min

CPH:DOX’ Ungdomsredaktion inviterer til mezze, film og Q&A med instruktøren – og hvis internetforbindelsen i Libanon tillader det også bandet via videolink. Først er der vegetarisk mezze og myntete fra Det Libanesiske Madhus efterfulgt af en visning af dokumentaren ‘Sirens’ fra Libanon, som følger all-female metalbandet Slave to Sirens. Aftenen afholdes på det nye spillested Stairway, der tilbyder ungerabat ifm. med netop dette event. Vi er rigtig skuffede over, at den danske ambassade har afvist bandmedlemmernes anmodning om visum for at komme her og spille koncert. Men deltag alligevel til eventet for at se en af vores absolutte yndlingsfilm i Ungdomsredaktionen i år! Udover at være en musikfilm, er dokumenteren et portræt af bandmedlemmernes (kærligheds)relationer til hinanden og kredser om temaer som venskab, vrede og oprør over Libanons politiske situation.