Søg

DOX:POD LIVE OG GENMODIFICEREDE DRINKS

30 min

Marie Høst inviterer professor Eva Hoffmann og overlæge Gorm Greisen på scenen for at undersøge de genmodificerede mirakler og hvor grænsen går, når vi forsøger at forbedre menneskeracen. Som noget ganske særligt kan du inden visningen glæde dig til at smage genmodificerede drinks, når kunstner og forsker Sister Sylvester tryller ganske særlige cocktails frem i Big Bios foyer. NB: Cocktails-eventet begynder 17:30, dvs. en time før filmstart.

Kender du det, at du ser en dokumentarfilm og slet ikke er færdig med at spekulere over eller tale om emnet? DOX:POD er CPH:DOX’ helt egen podcast og i hvert afsnit dykker vært Marie Høst ned i den valgte dokumentarfilm og taler med en ekspert, som kan tilføje endnu et perspektiv og endnu mere viden til historien. Denne gang live på scenen, når Marie sammen med Eva Hoffmann, professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet og Gorm Greisen, overlæge og tidligere formand for Etisk Råd, taler om den nyeste forskning inden for CRISPR og brug af CRISPR i Danmark.
 
Som noget ganske særligt kan du inden visningen glæde dig til at smage genmodificerede drinks, når kunstner og forsker Sister Sylvester tryller ganske særlige cocktails frem i Big Bios foyer. NB: Cocktails-eventet begynder 17:30, dvs. en time før filmstart.