Søg

DEBAT: SAMTYKKELOV – HVAD NU?

103 min

I 2021 trådte den danske samtykkebaserede voldtægtslovgivning i kraft, der har gjort det strafbart at have sex med en person, der ikke har givet samtykke. Lovgivningen er et vigtigt skridt i retning af at undgå voldtægter, men den kan ikke stå alene. Vi ser stadig, hvordan mennesker, der udsættes for seksuelle overgreb, oplever victimblaming, og at overgreb i mange tilfælde bagataliseres og normaliseres. Som vi er vidne til i filmen ‘Spanton vs the French Police’, kan langtrukne behandlingsprocesser efter anmeldelsen af voldtægter, desuden i sig selv blive traumatiserende for den person, der har været offer for overgrebet. Så hvad skal der til for, at vi får skabt en samtykkekultur, så seksuelle overgreb helt forebygges og undgås, inden politiet og retssystemet involveres? Det vil folketingsmedlem Rosa Lund fra Enhedslisten, Iben Hendel Phillipsen fra Everyday Sexism Project og Gitte Manaka Hansen fra Sex og Samfund diskutere. Samtalen vil blive modereret af journalist og kommunikationsmedarbejder hos KVINFO, Hanan Chemlali Rosendal.