Søg

ZIZI & ME

Me The Drag Queen, Jake Elwes / United Kingdom / 2023 / 45 min

Oplev en unik live-performance om queer, kabaret og kunstig intelligens, når kunstnerne Jake Elwes og Me The Drag Queen bringer deres deepfake-dragshow til København for en enkelt aften.

‘Zizi & Me’ er en live-performance om queerness, kabaret og kunstig intelligens. I dette deepfake-værk skabt af kunstneren Jake Elwes går Me The Drag Queen på scenen og interagere med en digital deepfake-klon af sig selv. Ved at træne en kunstig intelligens med filmede optagelser, lærte det digitale system at konstruere en virtuel krop, der kan styres ved at fodre den med nye referencebevægelser. I showets første akt ‘Anything You Can Do (I Can Do Better)’ satiriseres ideen om, at en kunstig intelligens er noget, vi kan forveksle med et menneske. Gennem drag-performancen sigter værket mod at bruge kabaret og musikteater til at udfordre fortællingerne om kunstig intelligens i vores samfund. Drag udfordrer kønsforståelse og det at skille sig ud, mens kunstig intelligens ofte er mystificeret som et koncept og værktøj, der gengiver social bias. ‘Zizi & Me’ kombinerer disse temaer gennem en deepfake drag-identitet skabt ved hjælp af maskinlæring. Projektet udforsker, hvad kunstig intelligens kan lære os om drag, og hvad drag kan lære os om kunstig intelligens.