Søg

UNSEEN SKIES

Yaara Bou Melhem / United States, Australia / 2021 / 98 min

Den amerikanske kunstner Trevor Paglen bruger den mest avancerede teknologi til at kortlægge overvågning, datastrømme og statens monitorering af vores liv. Nu står han midt i sit livs projekt.

Big data, Big Brother. Med sin dobbelte baggrund som fotograf og geolog har amerikanske Trevor Paglen udvidet grænserne for feltet mellem samtidskunst og forskning, i en utrættelig kortlægning af hvordan teknologi og overvågning påvirker os. Med nærmest psykedeliske datavisualiseringer vender han teknologien mod den selv, altid med intenst politiske konsekvenser. Nu står han midt i at lancere sit hidtil mest ambitiøse projekt: At sende en satellit i kredsløb om Jorden fra Nevadas ørken. ‘Unseen Skies’ inviterer os med på field trip med en kunstner, der er så langt foran sin egen samtid, at han kan se lige igennem den.