Søg

TWO MINUTES TO MIDNIGHT

Yael Bartana / Israel, Holland / 2021 / 47 min / Verdenspremiere
Et panel af kvindelige eksperter bliver stillet overfor en altødelæggende atomtrussel i et radikalt, performativt værk baseret på’Dr. Strangelove’.

Hvad nu hvis verden var ledet af kvinder? Yael Bartanas iscenesætter spørgsmålet i praksis i den performative ‘Two Minutes to Midnight’, hvor en kvindelig regering i et fiktivt land skal tage stilling til en overhængende atomtrussel fra en fremmed nation ledet af den selvoptagede præsident Twittler. Et panel bestående af fiktive karakterer og virkelige, kvindelige eksperter fra områder som forsvar, jura, politik og psykologi skal enes om hvordan situationen skal gribes an i Bartanas rollespil, som foregår i et demokratisk ‘Peace Room’, der spejler det giftigt maskuline ‘War Room’i Stanley Kubricks klassiske koldkrigssatire, ‘Dr. Strangelove’. Imens tikker uret, men når den røde telefon ringer kan man nærmest høre sit eget hjerte slå. Bartanas visionæe værk er syntesen af en tværdisciplinær, fire-årig proces, der analyserer det storpolitiske spil om magten – og som præsenterer os for et alternativ til den maskuline diskurs. Filmen inkorporerer offentlige performances afholdt i Berlin, Philadelphia og Aarhus.