Søg

THE NEXT 24 HOURS WITH YOU. + GOLD TEETH AND CERTAIN ARMS + OYB (OKEY YALLA BYE) + FRAGMENTS OF LIFE, OTHER PEOPLE'S LIVES + B-SIDE B-SIDE + GLOBAL LEVITATIONS

The Next 24 Hours with You.Smilla Khonsari / Denmark / 2022 / 8 min / World Premiere

En ung kvinde konfronterer sin far i et sjældent og dybt personligt indblik i den smerte og de usikkerheder, der forankrer sig hos pårørende til misbrugere.

Sofies far er misbruger. Og nu er det nået til det punkt, hvor Sofie bliver nødt til at konfrontere ham og fortælle, hvordan hans gentagende tilbagefald ned i misbrugets mørke har påvirket og stadigt påvirker hende. Hvordan hun hele tiden er bange for, at hun bliver ringet op og får at vide, at hendes far er død. ’The Next 24 Hours with You’ er et kort og personligt blik ind i den rodede usikkerhed og smerte, der eksisterer i livet hos pårørende til misbrugere.

Gold Teeth And Certain ArmsRebekka Hilmer Heltoft / Denmark / 2022 / 12 min / World Premiere

Kan verdens mest præcise mekaniske astronomiske ur, idét det går i stykker, sætte os i forbindelse med fjerne stjerner, væsner og minder? Det spørgsmål stiller Gold Teeth And Certain Arms længselsfuldt.

Verdens mest præcise mekaniske astronomiske ur blev sat i gang i 1955, består af 14.448 dele og indeholder blandt andet et hjul, der kun drejer én gang hvert 25.753 år. Gold Teeth And Certain Arms er filmet under sammenbruddet af denne, angiveligt, perfekte maskine. Fugt og støv har fundet vej ind i uret og med et sensorisk registrerende blik tager kameraet os med helt tæt på uret og ud i dets rumlige forgreninger. Poetiske stemmer fortæller på skift, imens der kontinuerligt høres flertonede lyde fra den hovedperson vi aldrig får at se: urets ventilationssystem. Fuld af længsel, undersøger filmen urets begrænsninger og muligheder, og spørger om det kan sætte os i nærkontakt med fjerne stjerner, væsner og minder.

OYB (OKEY YALLA BYE)Thurea Al-Rahbi Håkonsson / Denmark / 2021 / 9 min / World Premiere

Epileptisk collage-sammensat undersøgelse af kunst og sociale mediers potentiale til skabe både et ærligt og overfladisk rum til selvpromovering.

Fra en lejlighed i et corona-nedlukket København afprøver en kvinde forskellige taktikker til at håndtere udfordringerne ved den sociale isolation, og de effekter isolationen har ved den mentale sundhed. Via en sammensat epileptisk kollage af videodagbøger, animationer og hendes alter ego på Instagram, undersøger hun kunst og sociale mediers potentiale til at skabe et rum, man både kan bruge til overfladisk selvpromovering og til at dele ærligt ud af sig selv – og de identitetskampe der opstår inde i mellem de to forskellige virkeligheder.

Fragments of Life, Other People's LivesBodil Krogh Andersen / Denmark / 2022 / 7 min / World Premiere

Et andet og indtrængende blik ser på andres menneskes kasserede billeder i en refleksiv essayfilm om fortabte fotografier.

b-side b-sideAli Asperheim, Sofia Stål / Denmark / 2022 / 6 min / World Premiere

Karaktererne flyder ind og ud ad hinanden i hyperkaotisk og metamorfisk sæbeopera med støjende karantænemusik af bandsene Collider og Deadpan.

Hyperkaotisk og overbelyst sæbeopera, hvor intuitionen vokser og gror, mens personer flyder gennem den velkendte verden, samtidigt med de kæmper sig gennem deres individuelle metamorfoser og udvikler sig til personlige karakterer, der kan overleve virkeligheden. En todelt fortælling om at sikre ens egen identitet, mens man er omgivet af fristelser og distraktioner. Alt sammen placeret ovenpå et støjende og Madchester’sk to-nummer-soundtrack skabt i karantæne af undergrundsgrupperne Collider og Deadpan.

Global LevitationsLaurits Gulløv, Niels Østergaard / Denmark / 2022 / 16 min / World Premiere

En fabulerende sammenhæng mellem det kedeligste fodbold-VM i historien og opdagelsen af et hidtil ukendt molekyle med helt samme struktur som syningerne i en klassisk fodbold.

I ‘Global Levitations’ knyttes en fabulerende sammenhæng mellem det kedeligste fodbold-VM i historien – slutrunden i 1990 – og opdagelsen af et hidtil ukendt molekyle med helt samme struktur som syningerne i en klassisk fodbold. Igennem smukke, pixelerede 90er-billeder bliver fodbolden her til en skalerbar metafor for både jordklode og molekyle. Tynget af denne kosmiske abstraktion, triller spillerne bolden rundt med den triste backpass-taktik, der senere fik FIFA til at ændre reglerne. Filmen skildrer en idés påvirkning af et system på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor alt er i opbrud.