Søg

NEW RED ORDER: TED TALK ON ACID

120 min

Kunstnergruppen New Red Order inviterer til et vildtvoksende live-event på tværs af formater i Social Cinema, inden årets store åbningsfest på Charlottenborg.

Kunstnerkollektivet New Red Order står bag årets store udstilling på Charlottenborg (s. 34). Fredag 25. marts kl. 21:30 inviterer de til Ted Talk on Acid i Social Cinema: En hallucinatorisk aften med talks, video og performance om den fortsatte arv fra Danmarks kolonihistorie i alle afskygninger. TED Talks on Acid (TToA) er et innovativt live-format, hvor kunstnere, aktivister og akademikere møder rappere og noise-musikere. Deltagere: Sean Connelly, Mathias Danbolt, Katrine Dirckinck-Holmfeld, Marie Kølbæk Iversen, Lars Jensen, Lars Bang Larsen, Asmund Havsteen-Mikkelsen, Virgil B/G Taylor, Uyarakq, Puce Mary mfl. Bagefter er der åbningsfest og DJs på Charlottenborg.Værterne for New Red Order: Ted Talk on Acid er Irene Campolmi og Mathias Kryger.