Søg

TAMING THE GARDEN

Salome Jashi / Tyskland, Georgien, Schweiz / 2021 / 91 min / Dansk premiere
Magritte møder Herzog i en underspillet morsom og fejende flot film, der skilder en rigmands surreelle projekt med at betvinge naturen.

En mystisk rigmand har bestilt nogle nye træer til sin have. Problemet er bare, at de er 15 etager høje, 100 år gamle og skal transporteres fra fjerne landsbyer til hans palads. Således starter georgiske Salome Jashis festivalhit, som med surrealistiske motiver, absurdistisk humor og en udsøgt cinematisk æstetik skildrer det excentriske projekt, der gør både René Magritte og Herzogs ‘Fitzcarraldo’ kunsten efter, og som en gruppe arbejdere bakser med at realisere. Hjernen bag det hele (den tidligere premierminister, Bidzina Ivanisjvili) forbliver ude af syne som en skjult, surreel kraft i Jashis næsten dialogløs film, der løfter priviligie-debatten til et svimlende nyt niveau af hybris.