Søg

DRØMMEPRINS
(PRINCE OF DREAMS)

Jessica Nettelbladt / Sverige, Danmark / 2021 / 90 min / Verdenspremiere
10 år i en ung mands liv. Født som pige og vokset op som dreng, inden han nu tager på sit livs store rejse for at finde sig selv.

Erik er født som pige, men har altid følt sig som en dreng. Som 18-årig begyndte han processen med at skifte køn. Der starter ‘Drømmeprins’ også. Optaget over hele 10 år, og uden filter. Isolation, mobning og angst har fulgt Erik i hele hans liv, mens han har kæmpet med anerkendelsen fra omgivelserne og sig selv. Nu er han 27 år, og beslutter sig for at tage på en pilgrimsrejse til verdens ende, Camino de Finisterrae, for endelig at finde fred med sig selv. Med sin elskede kæreste Martyna som skytsengel bliver det en rejse, hvor Erik er tvunget til at se fortidens dæmoner i øjnene. Jessica Nettelbladts tillidsfulde portræt tackler et vanskeligt emne med alvor, men også med varme, humor og kærlighed. En film om identitet, mental sundhed og heling, som rækker ud over Eriks egen historie.