Søg

OUTSIDE

Olha Zhurba / Ukraine, Denmark, Netherlands / 2022 / 79 min / World Premiere

Som 13-årig dreng blev han selve ansigtet på den ukrainske revolution. Nu er Roma tilbage på gaden uden andet i lommen end en lighter og en kniv. Kan han få styr på sit liv før det er for sent?

Under revolutionen i Ukraine i 2014 løber den 13-årige gadedreng Roma rundt i frontlinjen i Kyiv og kaster med sten og molotovcocktails. Han bliver hurtigt et kendt ansigt og en maskot for revolutionen. Men bag den camouflage-farvede uniform, solbrillerne og frygtløsheden gemmer sig en svigtet dreng fra et børnehjem, som fem år senere fylder 18 år og pludselig er tilbage på gaden uden andet i lommen end en lighter og en kniv. Roma ender hos sin trofaste og kriminelle storebror, der er ligeså mærket af deres fælles opvækst. Gennem telefonsamtaler mellem Roma og instruktøren Olha Zhurba, videoer fra overvågningskameraer og syv års optagelser af Romas ballademageri, stofmisbrug og flakken rundt i tilværelsen, former der sig en fortælling om en rodløs ung mand og en familie, der er spredt for alle vinde. Spørgsmålet er, om Roma endelig kan vinde kontrollen over tilværelsen, idet han nu står overfor voksenlivet?