Søg

OTTOLENGHI AND THE CAKES OF VERSAILLES

Laura Gabbert / USA / 2020 / 75 min
I køkkenet med stjernekokken Ottolenghi op til et overdådigt kageshow på The Met, med verdens bedste dessertkokke bag flødeskumssprøjten.

Årets begivenhed for alle med en sød tand! Da stjernekokken og kogebogsforfatteren Yotam Ottolenghi inviteres til at kreere et enormt Versailles-event på The Met i New York, caster han nogle af verdens bedste dessertkokke til at prøve deres vildeste ideer af. Det ender med et sandt fatamorgana af de mest utrolige desserter, men inden da er vi med den dybt sympatiske Ottolenghi og hans internationale cast af kagekunstnere hele vejen fra idéerne fødes, og til dørene åbnes. Og så lærer man ikke mindst også en hel masse sære, sjove og seriøse ting om fransk historie og madkultur undervejs. For der er mere end bare sukker og chokolade på menuen, når Ottolenghi & co. disker op med et show i absolut verdensklasse.