Søg

NOVOROSSIYA

Enrico Parenti, Luca Gennari / 2022 / 64 min / World Premiere

Spritny film fra de ukrainske østfronter i Donetsk og Luansk, hvor Rusland sammen med pro-russiske separatister allerede havde ført krig mod Ukraine i otte år inden Putins fulde invasion i februar 2022.

I kølvandet på den ukrainske revolution i 2014 gik  Rusland ind i Ukraine og annekterede Krim. Derefter rettede den russiske hær fokus mod Ukraines østlige regioner Donetsk og Luhansk, hvor pro-russiske separatister udråbte en helt ny stat: Novorossiya, eller Nyrusland. Ingen andre end Rusland anerkendte den ulovlige udbryderstat, der lå på ukrainsk jord. Det udviklede sig til en sejtrækkende krig, som med Putins fulde invasion i februar i år har ændret det politiske verdenskort langt ud over Ukraines egne grænser. Den helt nye dokumentarfilm ‘Novorossiya’ tager os med ind i krigens gråzone i Donetsk, hvor vi møder en amerikansk kommunist og fremmedkriger i den bitre konflikt, side om side med et heavy metal-band og to ældre kvinder, der på ottende år bor i en sovjetisk bunker. Livet i grænselandet fortsætter trods bombardementerne, men fremtiden er usikker som aldrig før.