Søg

NOTTURNO

Gianfranco Rosi / Italien, Frankrig, Tyskland / 2020 / 100 min / Dansk premiere
Tre år i Mellemøsten er blevet til en episk, men dybt menneskelig film om at leve i en krigszone. Fra instruktøren af ‘Havet brænder’.

Den prisvindende dokumentarist Gianfranco Rosi tilbagelagde over tre år i et ukendt terræn i grænselandet mellem Syrien, Irak, Kurdistan og Libanon. Møderne med menneskene i det krigshærgede område udgør den paradoksalt smukke ‘Notturno’, som fordyber sig i hvert møde med nærvær og respekt. Skal film fra krigshærgede områder altid være optaget på smadret video? Ikke ifølge Rosi, som tværtimod lader os se Mellemøsten med et nyt blik – bogstaveligt talt. Episk i format, men samtidig en dybt menneskelig film fra en region, hvor både landskaber og mentalitet er mærket af årtiers vold med Islamisk Stat som seneste plage. Hver ny dag bringer imidlertid også nyt håb, og hver scene bringer øjeblikke, man aldrig glemmer.