Søg

NAME OF THE GAME

Håvard Bustnes / Norway / 2021 / 102 min

I Norge kaster den tidligere formand for Arbeiderpartiet sig ud i et politisk comeback-forsøg efter en #metoo-sag. Men tiderne er allerede skiftet. En reflekteret film fra en politisk opbrudstid.

Da vi møder Trond Giske, har den norske politiker allerede været igennem mediemøllen efter en omfattende #metoo-skandale, og han gør sig klar til genindtræde i politik med en ny strategi. Når storbyvælgerne afviser ham, søger han mod provinserne. Den etablerede instruktør Håvard Bustnes er med i campingvognen. Filmen optrevler, hvordan den tidligere formand for Arbejderpartiet er endt her, og hvilke kræfter der er på spil for at holde ham ude i kulden – fra mediernes rolle til politiske magtkampe og det uundgåelige ungdomsoprør. Samtidig spørger Bustnes sig selv: For hvorfor skal vi overhovedet høre Giskes historie frem for ofrenes?