Søg

NAKSKOV 1:50

Matilda Mester / Germany, Denmark / 2022 / 90 min / World Premiere

Et kærligt, lokalt forankret portræt af den knaldrøde, lollandske by som miniature-model i forholdet til 1:50 med plads til røverhistorier, klassekamp og bajere i frokostpausen.

Nakskov var i mange år kendt som en af Danmarks ‘rødeste’ byer. Skibsværftet og sukkerfabrikken definerede byens identitet og arbejderne var stolte. Nakskov var på mange måder en ideel model for en moderne by i velfærdsstaten Danmark. Faktisk i så høj grad, at Matilda Mester bogstaveligt talt ser på Nakskov som en miniature-udgave af hvordan forholdet mellem provins, politik og proletariat har ændret sig over årene, inspireret af de miniature-modeller af værftet og fabrikken, som de pensionerede ansatte hygger sig med at lave i weekenderne. Resultatet er et kærligt og opmærksomt, lokalhistorisk portræt af en by og de mennesker, der over årene har formet den.