Søg

NADIA

Anissa Bonnefont / France / 2021 / 86 min

Den danske fodboldstjerne Nadia Nadims kometrejse til den franske superliga – og tilbage til sin families rødder i Afghanistan.

Kontrasten kunne nærmest ikke være større end mellem et krigshærget Afghanistan, hvor fodboldstadions bliver brugt til henrettelser, og så fodboldklubben Paris St. Germain, der om nogen klub er blevet symbolet på glinsende rigdom og overflod. Ikke desto mindre er det den rejse, den danske fodboldstjerne Nadia Nadim har foretaget. 20 år efter at hun flygtede fra Afghanistan med sin familie, fordi hende far blev slået ihjel, planlægger hun nu at rejse tilbage til det uroplagede land for at finde sin fars nedgravede militærmedaljer – samtidig med at hun kæmper for at blive fransk mester med Paris St. Germain og bryde arvefjende Lyons stime på 14 mesterskaber i træk.