Søg

MOOSA LANE

Anita Hopland / Pakistan, Denmark, Norway / 2022 / 85 min / World Premiere

En personlig familiefortælling i bredformat, hvor dansk-pakistanske instruktør Anita Mathal Hopland ser tilbage på sine to familiers historie gennem 15 år i Karachi og København.

Moosa Lane er navnet på den gade i den pakistanske hovedstad Karachi, hvor den ene halvdel af Anita Mathal Hoplands familie bor. Den anden halvdel bor i Danmark. I sin første film som selvstændig instruktør vender Hopland tilbage til materiale, hun har optaget over en periode på hele 15 år i sine to hjemlande, for at forstå sit ophav og sig selv. De kulturelle kontraster er store mellem huset i Karachi, hvor 25 familiemedlemmer bor under samme tag, og det hverdagsrealistiske København i en dansk velfærdsstat. Men i sin reflekterede meditation over mentale og geografiske afstande, og over hvad der binder os sammen på trods af vores forskelle, bygger hun en bro på tværs af tid og sted. I Pakistan bliver hendes kusines datter Saima et anker og fikspunkt, indtil den dag hun skal giftes bort. Tiden går, de to familier forandrer sig, og det samme gør Hopland selv. ‘Moosa Lane’ er en personlig familiefortælling i bredformat, hvor alle følelser får lov at farve lærredet undervejs.