Søg

MOMENTS LIKE THIS NEVER LAST

Cheryl Dunn / USA, Canada / 2020 / 96 min
Et sandt ‘walk on the wild side’ gennem New Yorks undergrund med kunstkometen Dash Snow, der brændte så tragisk ud som 27-årig.

New York i slutningen af 90’erne, da downtown Manhattan stadig var råt og beskidt. Her var den selvlærte kunstner Dash Snow i sit element, og fra gaden udviklede han sig i 00’erne fra graffiti-tegner til galleri-darling og international art star. I en skiftevis kreativ og (selv)destruktiv tåge af alkohol og stoffer turede Snow – som i virkeligheden kom fra en stenrig familie af kunstsamlere – byen rundt med sin alternative familie af venner, inden den unge kunstkomet tragisk brændte ud i en overdosis af heroin i 2009. Cheryl Dunns collage-portræt er et sandt ‘walk on the wild side’ gennem New Yorks undergrund, helt i sin hovedpersons vilde, rastløse ånd.